Hej jeg er 12 og min bedste veninde er 14 hun er min kusine og jeg elsker at være sammen med hende der er så lige det vi har en kusine fælles på 11 år og hun har en storesøster på 13 år og hun er ved at udvikle en spiseforstyrrelse og jeg er virkelig bekymret for hende hun spiser ingenting PS det er pigen på 13 jeg er bange for det udvikler sig og nogle gange kommer jeg til at holde kusiner på 13 og 11
Kære du
Det er rigtig godt, at du reagerer og bliver bekymret, det viser virkelig at du holder af hende. Når man lægger mærke til, at en person næsten ikke spiser, kan det være tegn på, at hun ikke har det godt, og så er det vigtigt at tage det alvorligt.
Det vigtigste, du kan gøre, er at sige det til en voksen, du stoler på. Det kan være dine forældre eller en anden voksen i familien. Du behøver ikke forklare det perfekt, men bare sige, at du er bekymret for hende, fordi du har lagt mærke til at hun ikke spiser ret meget. Det er ikke at sladre, det er at hjælpe hende.
Samtidig er det vigtigt at huske, at det ikke er dit ansvar at løse det. Du må gerne være bekymret, men du skal ikke gå rundt og bære det hele selv. Det er de voksnes opgave at sørge for, at hun får den hjælp, hun har brug for.
De voksne kan evt. søge rådgivning hos "Landsorganisationen for spiseforstyrrelse og selvskade" på tlf.: 7010 1818. De er rigtig gode til at hjælpe familier der står i den situation, og til at rådgive omkring hvilken hjælp der er passende.
Når du er sammen med hende, kan du stadig bare være en sød kusine og være sammen med hende som I plejer. Det kan betyde meget i sig selv.
Jeg håber, du husker, at du allerede gør noget vigtigt ved at reagere, og at du ikke står alene med det.
Kærlig hilsen Simone.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år