Brevkassespørgsmål
Meget i tvivl om hvad jeg skal gøre
Indsendt af "Anonym" på 18 år
For at gøre en lang historie kort, så knaldede jeg med en fyr som havde en kæreste på det tidspunkt. På mig lød det som om de skulle til at slå op osv, så jeg havde det okay med det. Ca en uges tid efter, skriver han så til mig at det aldrig skulle have været sket, og han elskede stadig sin kæreste meget højt til at det kunne lade fortsætte, og han blokerede mig også på facebook. Jeg blev rimelig overrasket og tænkte bare fuck en nar. Han skrev så til mig 2 ugers tid efter og sagde undskyld, og håbede vi stadig kunne ses og være venner. Det sagde jeg så ja til, fordi jeg synes han var en sød og rar fyr. Vi sås så hjemme hos mig, hvor han ville hører om hvor vi stod, og forklarede mig egentlig ret lige ud, at han ikke var interesseret i noget seriøst, hvilket sved lidt, men jeg forstod ham. Vi knaldede så weekenden efter, og efter det, skrev vi slet ikke sammen i 3 uger og jeg hørte intet fra ham. Jeg havde hørt fra hans bedste ven at han havde sagt at han var rigtig træt af mig og ikke ville have mere med mig at gøre, så det konfronterede jeg ham med. Han sagde det ikke passede og hans ven bare prøvede at skabe splid mellem mig og ham, fordi hans ven nok selv godt kunne lide mig lidt.
Efter det, tog jeg hjem til ham og vi hyggede og på det tidspunkt aftalte vi at være venner, hvilket var fint for mig, men så begyndte han at kysse mig og vi lå og nussede hele dagen. I påskeferien var jeg sammen med ham næsten alle dagene i træk og vi havde det super hyggeligt og vi havde sex også der. Men en aften jeg var hos ham, så ville han have snakken igen.. hvor han sagde at han simpelthen ikke kunne få følelser for nogen lige pt, men han sagde også han godt kunne forelske sig i mig. Hvilket bare gjorde mig ked af det og forvirret. Jeg skrev lidt med ham omkring det og vi sås så til en fest i byen og jeg tog med ham hjem og vi havde sex, hvilket jeg havde det okay med. Men jeg sagde til mig selv, at nu var det slut og jeg har slettet ham på facebook. Men så var jeg til en fest i fredags, hvor jeg så endte hjemme hos ham endnu engang og vi havde sex. Vi har det pisse hyggeligt som altid og jeg må indrømme at jeg har følelser for ham stadig og det er bare super svært og give slip... Men der er mange der siger jeg burde droppe ham, og jeg føler lidt det samme... men jeg føler bare ikke jeg kan :-( hvilket råd har i? for jeg er virkelig på bar bund...
Svar fra Mariane
Hej Pernille,
hvor kan fyre bare være forvirrende at have med at gøre, men de synes nok det samme om os ;-)
Jeg tror desværre ikke fyren er interesseret i dig som kæreste. Hvis han skriver så sjældent til dig, og I stort set kun mødes og har sex, så er jeg ret sikker på, han ikke lægger mere i det end det fysiske. Det vil kun ødelægge dig selv, hvis du bliver ved med at have sex med ham, når du rent faktisk har følelser for ham. Min teori er, at han prøver at "holde gryden i kog" ved at sige, at han godt kunne forelske sig i dig (men alligevel ikke kan få følelser for nogen i nærmeste fremtid), for så tror han, du vil blive og vente på, han forelsker sig, og så kan han blive ved med at hygge med dig imens. Han lyder for mig heller ikke til at være en god kæreste - er det virkelig en fyr, du har lyst til at have et kærlighedsforhold til? En fyr, der er sin kæreste utro? En, der er umoden og holder piger for nar?
Hvis du bare slet ikke kan slippe ham, så kan du prøve at tage initiativ til at tage på date - ud at spise eller noget i den dur, så I kan lære hinanden at kende ordenligt. Måske finder du ud af, han faktisk ikke er så fantastisk alligevel. Who knows?
Jeg synes dog, du skal finde dig en fyr, der virkelig vil dig. Det fortjener du.
Held og lykke
Svar fra Rikke
Kære
Pernille
Jeg syntes
du skal droppe ham. Det lyder som en fyr, der spiller på dine følelser. Jeg
tror ikke han har lyst til at være kærester, så længe han ikke bliver nød til
det. For hvis han virkeligt gerne ville have dig, ville han ikke bare have sex
med dig og derefter ikke kontakte dig. Det lyder mere som om han ser dig som en
han kan hygge sig med. Hvis du virkeligt mener han er så sød, så prøv at være
sammen med ham, uden i skal have sex. Dette skal forgår et par gange, så du kan
se om han godt kan være sammen med dig, uden der behøver at ske noget. Hvis han
derimod bliver utilfreds med det, har du fået af se, hvad han virkeligt vil.
Du skriver
også at alle mener du skal droppe ham. Jeg syntes du skal prøve at lytte til de
mennesker der mener det. For det er sikkert mennesker, som vil dig det bedste
og mener han måske såre dig. Prøv at lytte til deres argumenter for, hvorfor du
skal droppe ham, det vil måske hjælpe.
Jeg håber
mit svar kunne hjælpe dig ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Kærlig
hilsen Rikke
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år