Brevkassespørgsmål
Alt er forandret nu...
Indsendt af "Anonym" på 14 år
Hej TheLove,
Jeg er en pige på 14 år, der går i niende klasse. Den sidste uge inden sommerferien, var min klasse og jeg i København på en super fed lejrskole. Der er denne her dreng i min klasse jeg rigtig godt kan lide, og folk siger også han kan lide mig, og vi har det rigtig godt sammen. De tre første dage i København ignorer han mig nærmest og jeg eksistere slet ikke i hans øjne? Jeg synes det var rigtig mærkeligt, men tænkte det måske var fordi folk havde drillet os helt vildt med at kunne lide hinanden, at han så lagde mig lidt på hylden. Jeg blev sårer, men tænkte ikke videre over det, da han torsdag gav mig en masse opmærksomhed, og drillede mig hele dagen/aftenen. Han var tit på det værelse jeg boede på med mine veninder, og hvergang han havde mulighed for det, så lagde han sig i min seng, og spærrede døren for mig og tog min telefon. Han var rigtig efter mig, som han altid var derhjemme. Sent om aftenen/natten ligger mine tre roomies, en anden dreng, mig og ham jeg kan lide sammen på vores værelse, og vi ligger så ved siden af hinanden og han har armen om mig, hvor de så bliver der til kl. 05.00 men smutter så ind på deres værelse. Jeg tænker at det måske endelig kan blive til noget mellem ham og jeg, men da vi så starter i skole efter ferien, ignorer han mig igen de første dage. Nu snakker vi igen sammen, men intet er det samme. Det er som om, at hvad skete i København aldrig fandt sted. Har han mistet interessen for mig, nu når han har fået hvad han ville? Vi gik hele klassen udenfor den anden dag, hvor ham og nogle andre kig bag mig og en veninde, hvor jeg så hørte de sagde mit efternavn, og derefter sagde drengen jeg kan lide "jamen jeg har jo prøvet, hun gider mig ikke" og jeg blev meget i tvivl om det var mig han mente? For jeg gider ham bestemt godt! De har kørt meget i at jeg har afvist ham, men det mener jeg på ingen måder jeg har. Jeg er meget bange for at gøre noget forkert og blive såret, præcis som jeg var da jeg kom tilbage i skolen og alt var forandret, og han bare lod som ingen ting. Kan han lide mig, eller er jeg helt forkert på den? Er vi bare venner? Jeg er meget forvirret, og ønsker bare det bedste.
Hilsen den forelskede :-))
Svar fra Josefine
Kære forelskede :)
Tør du fortælle ham hvad du synes om ham? for så synes jeg du skal gøre det! Du finder ikke ud af hvordan han har det før du spørger eller selv giver udtryk for dine egne følelser. Skriv en seddel, besked eller sig det til ham ansigt-til-ansigt, eller hvad der nu ellers føles mest trygt for dig :)
Held og lykke!
Knus, Josefine
Svar fra Lotte
Hej du,
Det lyder til, at i har et helt specielt forhold til hinanden. Hvorfor han ignorer dig, kan jeg ikke helt svare på, men det er måske slet ikke det han gør? Han er måske bare genert og ved ikke lige hvordan han skal gribe situationen an, derfor kan han godt komme til at fremstå som en der ikke vil dig. Er du samtidig også genert, så kan det være svært at aflæse dine signaler, hvis han føler sig afvist, så kan jeg godt forstå, at han måske lidt har opgivet dig.
Om det hele er en misforståelse eller ej, så synes jeg da, at du skal prøve at hive fat i ham. Han vil sikkert også synes, at det er fedt, hvis du tager et initiativ, for så kan han mærke, at du altså er interesseret i ham. I vil sikkert også begge få det bedre af at blive afklaret omkring hinandens følelser.
Derudover synes jeg ikke, at i skal lægge for meget i, hvad de andre går og siger. De synes vel kun, at det er spændende, at der foregår lidt kærlighed i klassen.
Der er selvfølgelig gået en hel sommerferie siden, og der kan være sket meget på disse måneder, men synes du skal springe ud i det - tag chancen, om ikke andet, så får du i hvert fald et svar og så kan du/i tage den derfra.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år