Brevkassespørgsmål
Vil have hende
Indsendt af "Anonym" på 13 år
Hej TheLove.
Jeg er en dreng på 13 år og er forelsket i en pige på samme alder, vi går på samme skole og vi er tit sammen uden for skole tiden, bare hjemme hos hinanden og det. men det er jo bare lige det at jeg føler at jeg er blevet lidt små forelsket i hende, det har jeg sådan set været i lang tid nu og vil bare godt være sammen med hende, jeg ved desværre ikke om hun føler det samme, men det føles nogen gange sådan. jeg var nemlig hjemme hos hende på et tidspunkt hvor vi sad nede i hendes kælder og spillede nogen spil sammen, hvor vi så var rigtig tæt på hinanden og jeg virkelig følte for at røre hende, det gjorde jeg så. vi krammet lidt og så tog jeg også lidt på hendes numse, hun sagde mærkeligt nok ikke noget til det, men så spurgte hun mig så om vi ikke skulle gå udenfor i hendes have, de har nemlig en kæmpe stor have med sø og det hele lige ude foran, men ja. jeg gik så med hende ud og vi sad på græsset og snakkede, vi havde det rigtig hyggeligt, og så skete der så det at jeg kysset hende på munden, og ikke bare et lille kys, men et langt kys og hun gjorde ikke noget ved det? efter vi havde kysset, sagde vi ikke ret meget. det var sådan lidt akavet stemning synes jeg, jeg ved ikke om hun kan lide mig? hun ville vel skubbe mig væk hvis jeg gjorde sådan noget, hvis hun ikke var interesseret?? eller hvad, jeg er bare forvirret og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, forhåbentlig har hun fundet ud af jeg kan lide hende, det ville nemlig ikke være så svært at finde ud af. jeg har også skrevet mange gange til hende at jeg elsker hende, hvor hun bare har skrevet "iligemåde" men jeg ved ikke om det er på venne måden eller hvad det er, tror i hun kan lide mig? giv et svar derude, tak på forhånd
Svar fra Lotte
Hej Jesé,
Jeg kan desværre ikke fortælle dig om hun har de samme følelser for dig. Det kan ofte også være ret svært at aflæse, som du selv har fundet ud af.
Umiddelbart lyder det til, at i har det godt sammen. Om hendes beskeder med "i lige måde" er på vennemåden eller med flere følelser ved jeg heller ikke. Hvis det altid er dig, der skriver det først, så ligger hun måske ikke så meget i det? Du fortæller, at du har været meget tæt på hende og at i har kysset, at hun ikke trækker sig væk, betyder måske, at hun også godt kan lide dig. Jeg tror da, at hun havde vendt kinden til, skubbet dig væk eller sagt det, hvis hun ikke havde lyst til det, men det kan være svært at aflæse piger på det punkt. At du føler at stemningen var akavet bagefter kan være fordi hun blev overrasket eller at hun måske er lidt genert? Det behøver i hvert fald ikke at betyde noget negativt.
Jeg tror næsten, at hun har regnet ud, at du godt kan lide hende. Alligevel kan det være nødvendigt at fortælle hende hvad du føler også. Hun tør måske ikke, at tænke jer som andet end venner, hvis hun stadig er lidt i tvivl om, hvor i er på vej hen og hvad du føler.
Jeg synes, at du skal prøve at springe ud i det. Hun har ikke afvist dig endnu og hvem ved, måske sidder hun med de samme følelser. Det er en chance at tage og det ender måske heller ikke altid som håbet, men det kan også blive starten på noget godt og du vil være glad for, at du fortalte hende hvad du føler. Jeg tror umiddelbart, at det vil have bedst effekt, hvis du fortæller hende det en dag, når i er sammen, men en besked kan også være fin, hvis du føler dig mere tryg ved det.
Held og lykke med det :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Svar fra Josefine
Hej Jesé :)
Jeg synes du skulle tage og spørge hende hvordan hun har det med at du har kysset hende og sige at du kan lide hende lidt mere end som blot en ven. Du finder ikke ud af det på andre måder, medmindre hun næste gang tager initiativ til at kysse eller kramme dig.
Jeg tænker, ligesom du at hvis ikke hun brød sig om det, så ville hun skubbe dig væk, men som sagt synes jeg, hvis du er så meget i tvivl at du skal spørge.
Knus, Josefine
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år