Hejsa..
For 3 år siden mødte jeg en hammer sød fyr, som jeg næsten forelskede mig i pladask. Han var dejlig åben, og sådan en fyr, som alle piger langt fra falder for, men som jeg kunne se en stor charme i.. Vi begyndte at være sammen, sådan sammen med andre, og hyggede os rigtig meget sammen, når vi så endelig var sammen. Der var dog uger, nogle tilfælde en måned, i mellem at vi skrev sammen, og det resulterede i, at jeg selvfølgelig hoppede flere meter, da han så endelig skrev. Jeg var forelsket i ham i faktisk 1 helt år, og det var et rigtig irriterende år, selvfølgelig fordi der ikke skete noget som helst. 2,5 år går hvor vi bare er venner, nogle dage er jeg så interessant, at vi snakker flere timer over Skype, andre er jeg slet ikke interessant overhovedet. Nu er vi så gået ud af folkeskolen, kommet på hver vores skole, hver især. Han skriver til mig i slutningen af august. Jeg holder virkelig virkelig meget af ham, og har altid gjort lige siden jeg mødte ham første gang. Han spørger om vi ikke skal finde en dag så vi kan være sammen. Det vil jeg hammer meget gerne og jeg bliver gladere end aldrig før. Han kommer så hjem til mig i starten af september, en fredag. Vi sover sammen uden tøj på, det er skide hyggeligt og mine følelser blomstre op på ny. Om morgenen hygger vi med handjob og finger, men vi kysser alligevel ikke. Han tager hjem ca. Kl 13 om lørdagen og efterfølgende hører jeg intet. Overhovedet. I dag er det så i slutningen af oktober. Vi har ikke skrevet særlig meget sammen, udover når jeg så har skrevet til ham, og så har samtalen sluttet forholdsvis hurtigt efter. Der er højst 3-4 snapchats frem og tilbage i ny og næ. Jeg er så ked af det. Det vælter ligesom det hele nærmest. Det at jeg var sammen med ham gjorde jo bare, at jeg igen har fået de her trælse uger/måneder.. Ligesom det nærmest har haft i de 3 år, for jeg har jo altid været været småforelsket i ham. Også de 2,5 år, hvor vi bare var venner.
Det samtidig også rigtig frustrerende for tiden. Min bedste veninde skriver meget med ham, som hun altså aldrig rigtig har gjort, og vi går jo sammen hver dag. Så hver morgen kan jeg bare se ud af øjenkrogen, at han står som en af de øverste på Facebook og jeg er jo bare skide jaloux. Og så irriterer det mig også, når jeg så hammer godt kan lide dem begge to. Jeg ved jo godt, at hende min veninde her ALDRIG kunne finde på at have noget med den her dreng. Hun ved også godt, at vi har været sammen, men dog ikke hvad vi har lavet. Det er bare det at jeg ved, at hun får den her opmærksomhed, som jeg egentlig synes jeg skulle have og som jeg kan se, jeg ikke får....
Ud af det her meget tekst her, er det hele lidt svært at konkludere. Men jeg er virkelig i tvivl om, om han virkelig er det her værd? Skal jeg hoppe ligeså meget på tæer, som jeg nu plejer, når han nu næste gang skriver? Jeg har svært ved bare at glemme ham, det virker så umuligt for mig. Jeg kæmper virkelig mine kampe med at komme over de her følelser gang på gang, og det gør virkelig ondt. For det er jo ligemeget hvad han gør, jeg er jeg bare totalt væk i ham.. Hvad skal/kan jeg overhovedet gøre?
Hej Ano,
Jeg kan godt forstå, at du står i en meget svær situation lige nu med ham drengen.
Umiddelbart lyder det til, at han ikke vil mere end et venskab, og det er derfor han skriver i perioder, og stopper igen. Så jeg synes du skal benytte en af disse to muligheder, for at komme videre fra denne fase. Enten kan du fortælle ham, hvordan du faktisk har det med ham, enten en dag i ser hinanden, eller skriv en sms, ring eller hvad du føler mest for. Hvis han siger, at det ikke er gengældt, så må du jo acceptere det, og komme videre (som du sagde er svært, men det er altid nemmere, når man ved, hvad den anden person vil). Du kan også spørge om i ikke skal ses en dag, og forsøg at fange hans interesse mest muligt, og så spille kostbar, for at få ham til at være mere interesseret (nogle fyre kan godt lide at jage piger), men dette kræver selvfølgelig noget tid og tålmodighed fra din side. Hvis du gør alternativ nr. 2 og det ikke virker, så prøv evt. nr. 1 eller begynd at kigge efter andre fyre, der er bedre tjent med din tid, end ham.
Jeg håber du finder ud af det
Mange knus
Vinni
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år