Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Min savnet veninde

Indsendt af "Anonym" på 15 år

Hej TheLove.

Jeg vil godt fortælle om et lille problem jeg har, jeg har i mange måneder gået rundt og tænkt på min veninde, lige meget hvad jeg gør så kan jeg bare ikke glemme hende. vi plejet at gå på samme skole, men blev desværre smidt ud, jeg var sådan ret vild med hende her min veninde, vi har kendt hinanden i 3 år nu og det har været nogle virkelig hårde år for os, vi har gået meget igennem og haft så mange op og ned ture, men vi har altid fundet en måde at komme tilbage til hinanden på, men nu tror jeg bare for alvor vores venskab er gået helt ned af bakke, vi har overhovede ikke kontakt. med mindre jeg tager kontakt til hende, hun tager ikke rigtigt kontakt til mig mere, og jeg tror nok det er fordi hun har kæreste på nu? det har hun haft i et stykke tid og jeg føler bare at lige da hun begyndte at komme sammen med ham så gik vores venskab bare i stykker, hun tænker kun på ham og det pisser mig af, jeg har prøvet at glemme hende men jeg kan bare ikke, det svært fordi jeg hele tiden tænker tilbage på alle de minder vi har, og tro mig. der er mange! jeg har selvfølgelig også prøvet at skrive med andre piger, men af en eller anden mærkelig grund dukker hun hele tiden op i mit hovede og jeg begynder at blive virkelig deprimeret. hvad skal jeg gøre?

Besvarelser

Svar fra Vinni

Hej Anonym, 
hvis din veninde har fundet en kæreste, sker det tit, at hun glemmer folk omkring sig, og hvis hun kan mærke, at du kan lide hende, skubber hun dig måske væk, fordi hun ikke ønsker hendes nuværende kæreste skal blive jaloux. Men prøv i hvert fald at få en snak med hende om at du er bange for at jeres venskab er ved at glide fra hinanden, og at du ønsker at bevare det, og så tage den derfra. Hvis hun ønsker det samme, må i blive enige om en måde og bevare det på, fx ved at skrive en gang om ugen, eller ses et par gange om måneden, eller noget - og på den måde behøver du ikke glemme hende som veninde. Dog lyder det på dig, at du synes hun er mere end en veninde, og da hun har en kæreste er det lidt svært for dig, at fortælle hende at du har følelser for hende, og at der så vil ske mere, end et venskab, så du må overveje om det skal være som det er nu, hvor i ikke har så meget kontankt, eller om i skal arbejde på at have et godt venskab igen, hvor du må lade dine følelser for hende være - i hvert fald indtil hun bliver single igen.

Det gør altid ondt, når man ikke kan få den man vil have, men giv dig selv tid til at komme videre, hvis det er det du ønsker, og dette sker blot ved at du accepterer at du kan lide hende, og det ikke er gengældt lige nu, da hun har en kæreste, så bliver det nemmere for dig at leve med, selvom det kan være svært at acceptere. Men jeg synes helt klart i skal arbejde på jeres venskab ved at få snakket sammen, så du trods alt ikke mister hende, og så må du lære at acceptere hendes valg om at have en anden kæreste, for det indebærer det, for at være en god ven - kan du ikke det, så må du tage afstand til hende, og prøve på at fokuser på noget andet end hende (kan være en fritidsinteresse, andre venner, osv) for på den måde at lægge dine følelser for hende bag dig, ved at have fokus på noget andet.

Jeg håber du finder ud af det, til trods for det er en frustrerende situation du står i.

Mange knus 
Vinni  

Svar fra Tenna

Hej ven. 
Åh hvor kan jeg godt følge din frustration, står selv i samme situation lige nu, med min bedste kammerat, der for 5 måneder siden begyndte at komme sammen med en af mine veninder, og siden er vores venskab blevet "ødelagt". 
Det bedste du kan gøre er at tage kontakt til din veninde, det bedste er hvis du har mulighed for at ringe og snakke med hende, da det er mere personligt end en sms eller en besked på facebook.. Spørg om i ikke kan mødes til en hyggeaften, lav nogle popcorn eller køb nogle chips, og så find et sjovt spil, så får i mulighed for at snakke sammen, og du kan fortælle hende at du savner hende, og ønsker at have kontakt igen. 
Det er sådan at når man får en kæreste, tager det oftest meget af ens fritid, da man ofte prioritere at være sammen med sin kæreste, men når det betyder at man ikke har tid til sine venner er det virkelig ærgeligt, da man som ven, føler sig svigtet!
Håber du får kontakt til din veninde og får snakket med hende!
Knus Tenna 
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...