Brevkassespørgsmål
Never been kissed
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej. Jeg er 16 år og er aldrig nogensinde blevet kysset, som overskriftet meget formelt siger.
Jeg synes simpelthen det er så pinligt. Jeg går hele tiden og spekulere hvorfor jeg aldrig har kysset. Om det mon er fordi jeg er grim? Om det mon er fordi jeg er irriterende? Det virker bare i det hele taget som om at jeg overhovedet ikke kan score. Der er bare ingen der kan lide mig..
En gang i hele mit liv (til en efterskolefest), tror jeg en af drenge prøvede at ligge op til at kysse, men jeg gjorde det bare så akavet og turde ikke. Det var som om jeg løb fra det. Jeg tror jeg blev bange. Bange for hvordan man kysser, jeg vil ikke gøre det akavet.
Jeg er bare så bange for at jeg aldrig nogensinde vil komme til at kysse en dreng, og komme til at være single hele livet. Jeg har desuden heller aldrig været forelsket, så det kan måske også være en af grundene. Men jeg ved det ikke.
Hvad pokker skal jeg gøre? Jeg render rundt og føler mig så trist. 16 år og aldrig fået et eneste kys (udover min bedste ven på skolen, men det er på kinden og på håret)?
Det lyder plat, men hvordan kysser man? Jeg er bange for hvad jeg skal gøre af min tunge osv...
Please, hjælp mig. Jeg er super desperat.
Svar fra Josefine
Hej Camilla :-)
Jeg var 16 da jeg fik mit første kys, for jeg tror ikke de der mormor-kys i 3. klasse rigtig gælder, og det er der overhovedet intet galt i! Det er meget muligt at unge mennesker i dag kysser og har samleje super tidligt, men det er ikke ensbetydende med at du behøver at gøre det samme. Desuden har du ikke fundet en fyr du har været forelsket i og det er jo helst en du rigtig godt kan lide, du skal dele dine læber med.
Ligesom med alt andet så er det at kysse noget man lærer og bliver bedre til ved at øve sig. Der er ingen der er født som gode kyssere! Jeg synes ikke det er noget du skal gå og bekymre dig om og så snart du har fundet dig en sød fyr så vil du glemme alle de der tanker, for du vil vide at han er fuldstændig ligeglad :-)
Knus, Josefine
Svar fra Isabel
Hej Camilla
Du skal ikke bekymre dig. Jeg var også 16 år, da jeg kyssede med en fyr første gang og ligeledes 16 år da jeg blev forelsket første gang. Det er helt naturligt. Jeg har flere i min omgangskreds, som hverken har kysset med nogen eller været forelsket endnu, og de er 21-22 år, så der er ikke noget galt med dig, og du skal ikke bekymre dig. Jeg er sikker på, du hverken er grim eller irriterende, men der har nok bare ikke været én endnu. Du skal nok komme til at kysse en dreng - det kommer, når de er klar, og når den rigtige er der.
Når du skal kysse med en, skal du bare slappe af og følge, hvad han gør. Man kan ikke give en konkret beskrivelse, da det er forskelligt, hvad drenge kan lide. Mit første kys var meget dårligt, men øvelse gør mester som man siger. Og igen: det er forskelligt, hvad man kan lide.
Jeg synes altså ikke, du har grund til at være trist, nervøs, usikker eller desperat. Det skal nok komme, når det kommer. Desuden gider drenge ikke piger, der har været sammen med hvem som helst, så der er ingen, der siger, at det er en dårlig ting, du ikke har kysset nogen endnu :-)
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år