Brevkassespørgsmål
Har kæreste, men synes at der er en anden der er sød
Indsendt af "Anonym" på 14 år
hej mig og min kæreste har været sammen i fem mrd. uden at kysse eller kramme og vil så godt vidre men hun er bange for at kysse med mig fordi hun tror hun gøre det forkert er meget ked af det
forleden dag da jeg gik med reklammer så jeg min veninde og jeg syne inde i mig selv at jeg blev glad for hende men kan også godt lide min kæreste hjælp mig tør ikkke at tale med andre har haft det underligt efter jeg så hende sidst
Svar fra Kirsten
Hej Jonathan
Jeg kan godt forstå at du har det sådan. Jeg kan også godt forstå at du gerne vil kysse og kramme din kæreste.
Jeg tænker, at i må snakke lidt sammen om det med at kysse og kramme, og du kan spørge hende lidt ind til hvorfor hun ikke har lyst til det. Du kan også spørge hende om der er noget du kan gøre for at det vil være nemmere for hende.
Hvis hun siger, at hun slet ikke har lyst til det, tror jeg du er nødt til at respektere det. Måske går der lidt tid inden hun føler sig tryg nok til det.
Jeg kan godt se at du er begyndt at få et godt øje til din veninde, når din kæreste ikke har så meget lyst til at kysse og kramme. Du må prøve at gøre op med om du vil blive med din kæreste og vente på at hun gerne vil begynde at kysse og den slags eller om det at prøve at kysse med en pige er det du hellere vil.
Hvis du hellere vil det sidste, så synes jeg du skal sige det til din kæreste på en stille og rolig måde, og så er det nok bedst at i ikke ses så ofte, for ikke at såre hende.
Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers skal du bare skrive herind igen :-)
Kærlig hilsen
Kirsten, 23
Svar fra Josefine
Hej Jonathan :-)
Synes du hende den anden er spændende, fordi du føler at dit forhold går for langsomt frem? Hvis det er tilfældet, så synes jeg, hvis du vil forblive i et forhold med din kæreste, at I skulle prøve og finde en løsning på det og at du både skal være forståelig og støtte hende, for alt andet vil virke modsat og så vil I sidde fast.
Hvis ikke det er derfor og du egentlig bare har dine tvivl, så er det om at finde ud af hvad du egentlig ønsker på nuværende tidspunkt - og det kan være rigtig svært at finde ud af, men jeg tror det er noget med at lytte til din intuition.
Held og lykke!
Josefine
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år