Brevkassespørgsmål
Hjælp!
Indsendt af "Anonym" på 29 år
hej.
jeg står i et større dilemma som startede for snart et halvt år siden....
jeg begyndte på HF hvor jeg møder jordens mest fantastiske pige, problemet dengang var at hun havde en kæreste, dog udviklede vores forhold sig til noget der minder om et kæreste forhold, dog havde vores forhold været uden sex da hun ikke ville dette mens hun var sammen med en anden.
omkring nytår vælger hun så at forlade sin daværende kæreste men siger så til mig at vi ikke skal være kæreste fordi hun gerne vil have tid til at finde sig selv og finde ud af om "VI" er det rigtige her har vi allerede været sammen godt 4 måneder
hendes udmelding frustrerer mig en del hvilket jeg fortæller hende flere gange.
og siger til hende at først skulle jeg kæmpe med at hun hellere ville have en anden og at nu skulle jeg så kæmpe med at hun hellere vil have ingen.
nu her knap 2 måneder efter hendes brud med sin tidligere kæreste har jeg bedt hende om at tage en beslutning omkring hvad hun vil med "OS", hvortil hun svarer at hun ikke mener at de måneder vi var sammen hvor hun havde en anden ikke tæller med i at bygge på det vi har, men at hun hellere vil fortsætte med bare at lege kærester i hemmelighed.
jeg er i vildrede omkring hvad jeg skal gøre...
jeg elsker pigen højere end jeg har elsket nogen anden før og græder dagligt i frygt over at miste hende...
mit spørgsmål til jer er...
gør jeg det rigtige ved at sige til pigen at nu må hun tage en beslutning ellers tager jeg det som at hun har besluttet at vi ikke skal være sammen?
Svar fra Vinni
Hej Kenneth,
Jeg synes bestemt du gør det rigtige ved at spørge ind til, hvad hun har tænkt sig, når du ved, hvad du vil. Hendes svar tyder dog på, at hun ikke er klar til at binde sig lige nu & du må derfor gøre op med dig selv om du kan nøjes med at være hendes "legekæreste" i hemmelighed, eller også kan du give hende valget mellem at blive kærester med dig, eller også kan i "bare" være venner.
Jeg håber du får dit svar fra hende, så du ikke skal gå og vente på at "ingenting" sker:)
Mange knus
Vinni
Svar fra Lotte
Hej Kenneth,
Jeg kan sagtens forstå dit dilemma, og det er bestemt ikke en let situation at stå i.
Selvom du føler, at i allerede har haft noget sammen de fire måneder, hvor hun havde kæreste, så kan jeg måske godt lidt forstå hende, når hun siger, at det ikke tæller med i "regnskabet" på samme måde. I er på en måde startet forfra efter at hun er blevet single, i skal igen lære hinanden at kende nu under andre forudsætninger. Det er i hvert fald vigtigt, at du deler dine frustrationer med hende, så hun kan se hvordan det påvirker dig og din hverdag.
Selvom det er rigtig hårdt og det kan virke lidt uforståeligt, så er det måske kun en god ting, at hun får lidt tid uden en kæreste, hvis hun bliver presset for hurtigt ind i et nyt forhold uden at være kommet sig helt over sin tidligere kæreste, så vil det desværre nok kun skabe flere problemer end det vil gavne.
Det er helt sikkert en svær situation, du står i, da det ikke virker til at i ønsker det samme her og nu. Du bliver nødt til at gøre op med dig selv, om hun er værd at kæmpe så meget for. Om du kan leve med at lege kærester i skjul og om du kan acceptere hendes svar på jeres forhold. Det er nogle svære ting at skulle acceptere, hvis du i virkeligheden ønsker noget helt andet. Jeg synes ikke, at det er et unfair krav, du har stillet til hende. Du har brug for at hun melder klart ud hvad hun vil, og derfor bør hun også finde en måde, hvorpå hun kan beslutte sig. Dog skal du også være opmærksom på, at det hun måske virkelig har brug for ikke at have de samme forpligtelser overfor en ny kæreste, så tidligt efter et brud. Det kan godt være, at hun gerne vil være sammen med dig, men endnu ikke er klar til at binde sig og skulle leve op til alt det, som det vil sige at være i et forhold. Dette kan være en grund til, at hun hellere vil være kærester i skjul, fordi der måske ikke er det samme forventningspres på hende?
Du bliver i hvert fald nødt til at gøre op med dig selv om hun er værd at vente på og om du tror, der er en reel chance for, at i to ender som kærester. Hvis du allerede nu kan se, hvor det bevæger sig hen, og det ikke er i en retning, som du ønsker, så bliver du måske nødt til at indse dette og forsøge at komme videre. Så overvej hvor længe du vil blive ved, og hvor længe, du kan holde til et forhold som dette. Måske du vælger at give hende en måned mere, hvor i hygger jer som i plejer, og hvor du måske ikke hele tiden stiller hende i et dilemma med hvad hun skal vælge. Men hvor du så efter denne måned, beder hende tage stilling til jeres forhold, hvor du bliver nødt til at få et klart svar - du skal kun se dette som et forslag, måske du har en anden måde, der passer dig bedre.
Jeg håber, at dette kan hjælpe dig lidt på vej :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år