Brevkassespørgsmål
Hvordan bryder vi den pinlige tavshed?
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej jeg er en piger på 16 år som går i 9. klasse. Der er den her dreng som jeg er blevet ret vild med, og jeg har på fornemmelsen at han har det på samme måde som jeg selv. Problemet er at vi er alt for generte til at snakke sammen i skolen og derfor kun har kontakt over de sociale medier og til fester. Der er ret tit fester i min omgangskreds og når vi begge to for noget at drikke siger det klik og vi forsvinder fra festen for at snakke sammen og det har vi gjort i alt for lang tid nu. Der er bare sket den ændring at vi har kysset til vær fest siden november/december måned og det er også begyndt at blive til lidt mere end bare kys. Det er rigtig dejligt at vi har det så godt sammen og jeg vil virkelig gerne mere med ham! Vi har snakket til fester og skrevet efterfølgende at vi burde snakke sammen i skolen men der sker ikke noget? jeg har spurgt han hvorfor vi ikke engang kan smile til hinanden og det har han også taget en lille smule til sig men ikke meget. Det er alt for akavet og det skal stoppe nu. Men hvordan kan vi begynde at snakke mere sammen og hvornår ved jeg at han også er vild med mig?
Svar fra Isabel
Hej
Tak for dit spørgsmål. Jeg har prøvet det samme, da jeg gik i 9. klasse. Det ér bare lettere at snakke sammen, når der er alkohol involveret, fordi man ikke tænker så meget over, hvad man skal sige, pinlig tavshed osv., så jeg kan godt følge dig.
Selvom det er svært og grænseoverskridende, synes jeg, at du skal tage dig mod til at snakke med ham en dag! Bare en lille kommentar eller overfladisk samtale, så I kommer i kontakt. Det gjorde jeg dengang i 9. klasse, og vi blev kærester efterfølgende. Derfor synes jeg virkelig, at du skal forsøge at sige noget til ham. Interesserer han sig for fodbold eller dyrker han en sport? Så kan du høre, hvordan det gik til gårsdagens kamp eller sige tillykke med resultatet. Du kan også spørge, om han har hørt, at (et eller andet aktuelt) eller lignende. Jeg ved, at det er grænseoverskridende, men det ser ud til, at det er dig, der skal tage det første skridt, siden der ikke er sket mere :-)
Jeg kan ikke svare på, om han er vild med dig. Det kan du mærke på hans signaler. Du skriver, at du også tror, at han føler noget for dig. Det håber jeg for dig. Jeg vil alligevel sige, at du skal passe på dig selv og finde ud af, om han kun vil noget, når han er fuld. Det er der nemlig flere fyre, der vil. Men det lyder heldigvis til, at du tror, han føler det samme for dig.
Go for it. Og husk: hvis situationen bliver akavet, er I to om det, og det er ikke kun din skyld. Men jeg er overbevist om, at han gerne vil snakke med dig, når I har skrevet om det. Måske er han også genert. Held og lykke med det.
Svar fra Tenna
Hej med dig.
Det eneste der er at gøre, er at åbne munden, og snakke sammen (: ..
Hvis i kan snakke sammen alle andre steder, så må det også være muligt at møde ind om morgenen, kigge på hinanden, og så start med et "hej, hva så? Har du haft en god weekend?", og så kører snakken somregl derfra (:
God dag til dig, knus Tenna
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år