Brevkassespørgsmål
Forelsket men nok forkert
Indsendt af "Anonym" på 14 år
Jeg er en dreng på 14 år og går i 8. klasse. Der er bare sket det at jeg er blevet forelsket i en fra syvende.
Vi kender hinanden gennem vores forældre som er venner. Jeg er bare så p***e forelsket i hende. Men inderst inde kan jeg slet ikke forstille mig at vi skulle være kærester, da vi jo egentlig også bare er venner.
Jeg har mest lyst til at få det ud ad hovedet, men er det, det rigtige??? Hvis ja hvordan??? HJÆLP
Svar fra Tenna
Hej med dig..
Den eneste der kan sige om det er det rigtige at fortælle hende er dig selv.
Desværre er det ofte sådan at man kan nemt ødelægge et venskab, hvis der bliver involveret følelser, og det har jeg også erfaret selv. Det må være op til dig at finde ud af, om du har lyst til at tage chancen... Udfaldet kan blive både godt og skidt.
Hvis du vælger at fortælle hende det, så tag hende til side, og snak med hende under to øjne, og fortæl hende direkte hvordan du har det, ikke noget med at skrive det over en besked eller lignende.
Held og lykke, knus Tenna (:
Svar fra Josefine
Hej :-)
Du ved bedst selv om det er det rigtige. Du skal gøre det du føler for og det du mener er det rigtige lige nu, ved at overveje det grundigt. Hvad kan du miste ved at gøre det og hvad kan du miste ved ikke at gøre det? De ting der taler for , opvejer de ting, der taler imod?
Hvis du tror det er det rigtige, så fortæl hende hvordan du har det og håb på at hendes følelser gengældes. Hvis ikke hun har det på samme måde, så fortæl hende at du af den grund ikke vil miste hende som ven, fordi du elsker jeres venskab.
Knus, Josefine
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år