Jeg er en pige på 17 år, som har noget med en dreng. Vi har det super godt sammen, og jeg har ærligt aldrig følt sådan med nogen som helst anden fyr. Han ved præcis hvad han skal sige for at gøre mig blød i benene. Når andre har sagt lignende til mig, har jeg bare stødt dem væk, men det har jeg ikke lyst til mere.
Mit problem er, at jeg er vildt bange for at blive droppet. Han har været helt ærlig over for mig, hvilket jeg respekterer meget. Men han havde en kæreste for et halvt år siden, som endte ekstremt dårligt. Udover det lavede han noget med flere forskellige piger til en fest ugen efter de slog op, fordi han skulle komme sig over bruddet. Efterfølgende har han haft noget med to andre piger, som endte fordi han "kom til" at kysse med hans ekskæreste.
Så er der det, at hans ekskæreste simpelthen (ifølge mig) er en af de allersmukkeste nogensinde, hvilket gør at jeg ikke føler at jeg kan leve op til hendes standard. Det kan godt være at alle er unikke og at det er personligheden der tæller, men jeg føler stadig den klump i halsen når jeg sammenligner mig selv med hende.
På den ene side føler jeg mig enormt speciel. Jeg er næsten overbevist om at han vil ændre sig for mig. Han bliver ved med at fortælle mig, at jeg har alt det de andre manglede. På den anden side så er jeg bange for at det bare er en facade, og at han ikke ændrer sig.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, da jeg ikke føler at det er noget jeg kan snakke med ham om. Jeg har bestemt ikke lyst til at lyde jaloux, da det er noget han har klaget over fra hans eks. Håber I har et godt råd eller to, selvom det hele lyder lidt kaotisk og forvirrende.
Hej Mille.
Hvor er det dejligt du har åbnet op og er blevet forelsket! Det er bare så trist du skal have de tanker samtidig.
Jeg kender godt følelsen og jeg kender godt tankerne. Da jeg var omkring 16 fandt jeg sammen med en, som gjorde alle de samme ting ved mig som du beskriver. En pige han havde været sammen med inden, prøvede om og om igen at få vores forhold til at mislykkedes. Det var rigtig svært for mig om jeg skulle stole på ham, eller hende. Jeg valgte at stole på ham og gå i med begge ben, det vat det bedste jeg nogensinde har gjort og den dag i dag har vi en smuk dreng sammen.
Det er okay at være jaloux, man kan være sygeligt jaloux og man kan være forelsket jaloux. Selvfølgelig er man bange for at miste en man holder af, til en anden. Så længe man ikke bliver kontrollerende, er det okay at være jaloux. Jeg synes du skal prøve at snakke med ham om dine følelser, fortæl ham at du er super glad for ham, men at du stadig har en lille frygt for at miste ham. Så er det hans opgave at overbevise dig om, at det er dig han vil være sammen med. Hvis et forhold skal fungere, skal man kunne snakke om tingene, både positive og negative. Man skal ikke være bange for at fortælle hvordan man har det.
Du skal stole på dig selv og du skal gøre hvad der føles rigtigt for dig! Hvis du virkelig holder af ham, bliver du nød til at prøve at give ham en chance og sænke paraderne. Man kan ende med at blive såret, men man kan også blive super lykkelig. Du bliver nød til at finde ud af med dig selv om du tør at stole på ham, for gør du det, bliver du også nød til at lægge alle de ting du frygter væk.
Mit bedste råd er at du skal stole på dig selv og din egen fornemmelse. Prøv at snak med ham om det. Held og lykke med det hele, jeg håber det hele kommer til at gå som du ønsker det :)
Knus Mette.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år