Brevkassespørgsmål
Hans død æder mig op
Indsendt af "Anonym" på 17 år
Hej.
I mange år, ja, næsten hele mit liv kendte jeg en fyr som jeg voksede op med, lærte af kende, forelskede mig i, elskede og nu; mistede for et år siden.
Han dødede sidste år i en ulykke. Vi var kærester. Han var også min første kæreste.
Mit problem er, at jeg ikke kan stoppe med at elske ham. Dog er jeg klar over, at man stadig kan elske sin mormor selvom hun er død osv. fx.
Men jeg elsker ham som om han er her, og det gør så ufatteligt ondt fordi det begrænser mig.
Jeg vil bare så gerne komme videre, men jeg ved ikke hvordan. Jeg kan ikke forholde mig til at min første kærlighed, min eneste barndomsven, min eneste ene bare er her de ene øjeblik og det næste er han væk.
Min sorg æder mig op, jeg er så træt. Jeg sidder med frustrationer over at jeg aldrig fik sagt "jeg elsker dig" nok, at jeg ikke var der og hindrede ulykken.
Jeg er også klar over at tid heler sår, men jeg vil bare gerne finde glæden igen ved at være ung igen.
Jeg håber i forstår.
Har i oplevet ligende situation? Hvis så, hvordan gjorde i for at komme videre? ...
Svar fra Anahita
Kæreste dig!
Tak for dit brev! Hold da op, dit brev gjorde kæmpe indtryk på mig.
Jeg har faktisk været igennem det samme som dig, og jeg ved hvor smertefuldt det er!
Man føler at alting er fuldkommen umuligt, og at sorgen bliver større og større.
Det som hjalp mig med at komme videre, var at besøge hans gravsted hver uge, hvor jeg "snakkede" med ham, som om at han eksisterede.
Jeg fortalte flere gange at jeg elskede ham, og at han betød alt for mig.
Ved siden af gik jeg til noget støtte hos en psykolog.
Psykologen hjalp mig med at bearbejde mine følelser, hvor vi snakkede om alt mellem himmel og jord.
Til sidst lærte jeg, at han var væk, men at han altid vil være en del af mig. Og småt kom jeg af med den største sorg.
Ellers synes jeg, at du skulle snakke med dine forældre om det, eller en som står dig meget nær.
Når det er så stor en ting, ville det være svært at komme videre uden at få støtte fra ens nærmeste.
Det er enormt hårdt lige i starten, især når man har kendt personen hele sit liv, vedkommende var ens første kærlighed, første kæreste.
Men desværre må man give slip på sorgen.. Tænk, hvis han så dig være så trist, det ville han ikke synes om.
Der er desværre ikke en opskrift på, hvordan man glemmer et menneske, som ikke lever længere.
Alt handler om tid og hvordan, du bearbejder din sorg til tabet.
Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig, og husk på at være stærk! Tænk på at han kan se dig, og at han ville næppe have det godt, hvis han så sit kæreste eje være ulykkelig.
Pøj pøj med det, og skriv endelig igen, hvis du har brug for at dele dine tanker.
Mange knus!
Svar fra Lotte
Hej x,
Jeg er utrolig ked af at høre om det livet har budt dig. Det er en situation, der er så forfærdelig og det er meget forståeligt, at du har det svært. Du har altid kendt ham og han har været en vigtig del af dit liv, så jeg vil næsten sige, at det er en selvfølge, at du elsker ham.
Jeg tror ikke, at det handler om, at du skal stoppe med at elske ham. Du vil nok altid elske ham og det vil være helt okay. Forhåbentlig vil han komme til at fylde mindre på et tidspunkt, hvor han vil forblive i hjertet og du vil tænke på ham, som et af dine kæreste minder. Jeg har ikke selv oplevet en lignende situation, på samme måde som du. Så jeg vil aldrig kunne sætte mig helt i dit sted, alligevel så gør tanken mig meget ondt og jeg selv ville være sønderknust, hvis det skete for mig. Jeg tror ikke, at der er nogen let måde at komme videre på. Selvom jeg sagtens kan sige en masse, så ved jeg, at det ikke bare sådan er lige at gøre det også. Det vil tage tid og muligvis lang tid endnu. Jeg har mistet før, men ikke på samme måde som dig. Man bliver nemlig rigtig træt og sløv af at være så ked af det hele tiden. Man bruger utrolig meget energi på at være trist. Jeg tror, at du bliver nødt til at finde en måde, hvor du kan lærer at leve med ham som en del af dig selv. En måde hvor han altid vil være med dig, men hvor du kan håndtere, at han er med i alt hvad du gør. Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine frustrationer, der vil nok altid være en million ting, man ville have gjort om, bedre eller andet.
Jeg ved ikke om du snakker med nogen om denne sorg? Jeg tror, at det vil hjælpe dig meget at dele dine tanker med andre, så du ikke skal gå rundt med det hele selv. Jeg håber også, at det er en lille hjælp i det store hele, at du kan få luftet dine tanker her. Her er du i hvert fald altid velkommen til at skrive ind. Det er et år siden du mistede ham, så du har måske allerede været igennem nogle forløb eller andet for at komme igennem det. Ellers ved jeg, at der findes sorggrupper, hvor man kan tale med andre, der også har mistet og kæmper en hård kamp mod denne sorg. Det kan også være en hjælp at tale med en psykolog, vedkommende har måske også nogle bedre redskaber til at få dig videre i livet, så du kan blive glad igen.
Som du selv siger, så tager det tid og der kan gå lang tid før du føler dig helt ovenpå igen. Jeg tror dog også at det er vigtigt, at du tager dig den tid, du har brug for. Forsøg at fokusere på de små gode ting, der sker i hverdagen. Det kan være det kan hjælpe, hvis du inden du går i seng, tænker din dag igennem og udpeger alt det, der har kunnet frembringe et lille smil på dine læber.
Jeg håber, at du kommer igennem sorgen og kan lære at leve med ham i dit hjerte. Du vil nok altid elske ham.
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år