Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Er jeg ulykkelig forelsket? Hjælp!

Indsendt af "Anonym" på 16 år

Kære brevkasse, 

Jeg er en pige på 16 år, der har brug for hjælp. 

Jeg tror, at jeg er en pige, der er ulykkelig forelsket. Jeg erkender det helst ikke, og har aldrig sagt det til nogen, men jeg er desværre bange for at det er realiteten. Jeg bliver ofte ked af efter en fest, og jeg kan mærke, at jeg savner ham, selvom han er en stor nar. 

Der er den her fyr, der rent faktisk er en kæmpe idiot. Vi har haft noget ret seriøst et par gange, men fordi jeg skal på efterskole, valgte han pludselig at cutte det fra den ene dag til den anden. Han eer ekstremt barnlig og har aldrig nogensinde sagt undskyld eller snakket med mig om hvad der var mellem ham og jeg. Vi mødes ofte til fester, og hver gang er akavet. Han er en type, der normalt er akavet, men han opfører sig anderledes overfor mig, og alle kender mig til fester enten fra Facebook, eller også har ham her fyren snakket om mig. Jeg har skullet lægge øre til lidt af hvert, han kalder mig "arrogant, møgso, kælling" og lign til hans venner, og jeg bliver rigtig ked af det. 

Han får mig til at føle mig som et 0 og en pige der ikke scorer nogen eller finder en fyr at blive forelsket i. Nærmest ingen forstår hvad jeg ser i ham her fyren, men jeg er virkelig pladask faldet for hans blide kys og charmerende måde at score mig..
Jeg tror lidt at vi begge ikke er kommet os over hinanden, da vi efterfølgende har kysset hinanden til mange fester - men dagen efter fortryder vi, og igen er det ekstremt akavet.

Jeg ønsker egentlig bare at være venner med ham igen, så jeg kan få "ro i sindet" nu hvor jeg tager på efterskole, og aftalen er da også, at vi skal lade vær med at kysse, da det kommer til at signalere en flirt igen.

Jeg er egentlig bare rigtig træt af at føle mig som et 0 og håbe på at vi kunne få noget igen, for det sker i hvert fald ikke om før et år - og der kan vores verden se helt anderledes ud.

Har i nogen gode råd til hvordan man håndterer den her situation og kommer ovenpå igen? 

Knus fra en heartbroken pige.

Besvarelser

Svar fra Cæcilie

Kæreste Alberte, Det lyder som om at du er i en rigtig svær situation, som må gøre ondt. Desværre er det også helt almindeligt at være hjerteknust, og det er noget vi alle har prøvet eller kommer til at prøve. Og desværre tror jeg ikke at der er noget mirakelmiddel, der kan hjælpe dig til at komme videre og glemme ham sådan lige med det samme. Ting tager tid. Og isaer hjerteknus! Du må simpelthen bare tage den i stiv arm, og vide at selvfølgelig kan du godt det. For det kan du! Jeg vil dog sige, at det er en kæmpe fordel at du skal på efterskole! For så lære du en masse nye mennesker at kende, der sker hele tiden noget nyt og du kommer til at have det rigtig sjovt. Du vil hurtigt finde ud af, at du ikke har ret meget tid til overs til at sidde og være ked af det over denne her fyr. Du skal nok komme videre! Sådan som du beskriver ham, lyder han ikke som en særlig god fyr for dig. Han lyder til at være lidt af en led fyr. Jeg er sikker på at du fortjener bedre end en led fyr. Men det er nemt nok at fortælle sig selv. Nogen gang vil hjertet bare noget andet. Du kan ikke gøre for dine følelser for ham. Men jeg vil dog råde dig til at få ham ud af dit liv hurtigst muligt. Både for at det bliver lettere for dig angående det hjerteknus han giver dig, men også fordi du fortjener en god fyr i dit liv. Og ham er der jo ikke plads til så længe ham den anden stadig er der. Det kan være hårdt at tænke på at det ikke skal være jer to, Men tænk på det sådan her: Han fortjener ikke din tid så længe han opfører sig som en idiot. Og det stopper ikke fra den ene dag til den anden. Det er noget han skal vokse sig fra. Han skal blive ældre og mere moden. Når han er det, ja så kan det jo være at det skal være jer to. hvem ved? Indtil da må du være stærk. Du ved at du fortjener bedre. Jeg håber at du kommer over dit hjerteknus snart, og at du får den fedeste tid på efterskolen! Mvh Cæcilie

Svar fra Mette

Kæreste Alberte. 

Jeg tror de fleste har prøvet at falde for "den forkerte fyr". De tiltrækker piger på en lidt mere flabet og udfordrende måde, men ofte er det ikke de mest langsigtede forhold. Det lyder lidt til han er lidt for meget drengerøv og han går mest op i at have det sjovt. 

Jeg synes du skal fortælle ham det ikke er okay, at han går og kalder dig de ting bag din ryg. Det er dybt respektløst af ham! Det tager desværre tid og koster mange tårer at komme over en fyr som man har noget for. Men nogle gange er det desværre nødvendigt. Det ville måske være en rigtig god idé for dig, at lægge ham bag dig og starte på en frisk på efterskolen. Man skal følge sit hjerte, men man skal også huske at have hovedet med. Ville han være god for dig? Ville du få det af ham, som du forventer? 

Jeg kan love dig en ting, du er ikke et 0! Det er ham der er det, når han får dig til at føle sådan. Du fortjener bedre end det! Jeg håber du får et uforglemmelig år på efterskolen, og du finder en løsning på hvad du skal stille op med ham. Jeg ønsker dig alt held og lykke! 

Mange knus Mette. 
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...