Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Er han god for mig?

Indsendt af "Anonym" på 16 år

Så her kommer mit spørgsmål..
Der er den her dreng, som jeg har kendt lige siden børnehaven.
Vi gik på samme skole inden sommerferien, og vi har et super venskab.
Men her på det sidste, har han virkelig lagt mærke til mig.
Før puperteten var jeg den her krølhårede, skøre drengepige, som drenge åbenbart kun så som venne-materiale. Men nu da tryllestaven har været henne over mig, begynder han faktisk at skrive til mig, faktisk hver dag.. Vi var til den her afgangsfest, og jeg var sammen med ham hele aftenen. På et tidspunkt trak han mig med væk fra festen, ned til nogle tennis baner.. Jeg sad på hans skød og vi snakkede bare, holdte øjenkontakten, og hænderne blev da også dejligt varme, fordi hans var i mine. Men altså den aften prøvede han tusind gange på at kysse mig, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med at jeg aldrig, har kysset nogen før. Eller at jeg stadig ikke har været "sammen" med nogen endnu. Eller måske bare fordi jeg skal på efterskole, og jeg ikke har prøvet langdistance forhold før. Men altså det er ikke det eneste, for til den fest, fandt jeg ud af, at han før havde været "sammen" med en af mine veninder, som faktisk var forelsket i ham. Men han fortrød det, og fortalte mig hvor ked af det han var over at knuse hende, fordi han ikke ville hende. (Men jeg ved ikke om det bare var alkoholen der snakkede)
Alt i alt har jeg bare svært ved at finde ud af den her fyr. Han er den sødeste, mest charmerende gentleman når jeg er sammen med ham, men jeg kan ikke lade være med at tænke, om det bare er spil fra galleriet. Ville sætte stor pris på jeres mening! Er han en af de gode?
Mange hilsner Sylvia.

Besvarelser

Svar fra Mette

Hej Sylvia. 

Jeg kan desværre ikke fortælle dig på forhånd om i vil få et godt og langt forhold, eller ikke. Det ville være så meget nemmere, hvis det kunne lade sig gøre. Men livet handler om at lade sig overraske. Jeg synes du skal samle din mavefornemmelse og hvad du føler i dit hjerte og så gå efter det. Man bliver nød til at tage nogle chancer, man ved aldrig hvad man kunne gå glip af. 

Du bliver nød til at være ærlig overfor ham, hvis du ønsker at bygge noget op med ham. Du bliver nød til at fortælle at du gerne vil tage det stille og roligt, og du aldrig har været sammen med en dreng før. Så viser han forhåbentligvis noget respekt overfor dig, og lader det gå i dit tempo. Man kan aldrig være sikker på om de ting han siger, er reelt eller ikke. Men sådan skal det også være. Man skal lære af sine fejl og succeser her i livet og bliver kun klogere af det. Så følg dit hjerte, så er jeg sikker på du kommer langt! 

Jeg ønsker dig alt held og lykke. 

Mange knus Mette. 
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...