Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Kan han lide mig?

Indsendt af "Anonym" på 16 år

Jeg indser godt, at dette spørgsmål er stillet utrolig mange gange, men here goes. Min veninde inviterede mig med til en aften med Pen and Paper (rollespil med terninger). Hun kendte alle i forvejen fra hendes gamle skole (vi er begge lige startet i 1.g) og jeg kendte ingen. Alle var dog utroligt flinke. Så pludselig kommer en dreng ind. Han er klædt ud som Doctor Who, og det gør vel enhver nørdepige blød i knæene. Taler med ham en del i løbet af weekenden. Han er utrolig sjov og sød, og der er næsten ikke det, vi ikke har tilfælles. Der er også en anden dreng med, lad os kalde ham Tom, der tydeligt har et crush på mig. Han bliver ved med at røre ved mig og what not. Jeg er selvfølgelig smigret, men ikke interesseret. Tom er dog vedholdende. Anden aften taler jeg med mit eget crush. Jeg stinker til at flirte, men giver det dog et skud. Han siger (og jeg citerer): "Jeg er meget opmærksom. Jeg kan se når nogen kan lide én, men der er ingen chance for at noget vil ske." Jeg var synderknust i en halvtimes tid som man jo er, da jeg troede han mente mig og ham, og at han bare ville sige det på en pæn måde. Men da jeg kom hjem søndag, skrev han til mig. Det endte med at vi skrev sammen i over seks timer. Seks timer! Han skrev til mig næste morgen da jeg stod op, og da jeg kom hjem. Det samme i dag. Han skriver at han har savnet at skrive med mig. Han giver mig komplimenter. Han skriver, selv når han ikke har noget at skrive om. Vi har endda aftalt at tage i biografen sammen i næste uge. Kan han have ment Tom, da vi snakkede sammen? Tror I han kan lide mig? Jeg kan i hvert fald lide ham, og jeg ved det ikke er et simpelt fysisk-tiltræknings-crush, for han er lavere en mig. Og hvis han kan lide mig, hvad bør jeg så gøre?

Besvarelser

Svar fra Cæcilie

Kæreste Vanessa, Det lyder som en kompliceret men spændende situation du er havnet i. Det er svært for mig at sige, hvem han snakkede om da han sagde at der aldrig ville ske noget. Umiddelbart vil jeg dog sige at det for mig, lyder som om at han i hvert fald ikke snakkede om dig og ham. Han virker meget interesseret i at snakke med dig, og bruge tid sammen med dig. Hvis han slet ikke var interesseret, så ville det være meget mærkeligt! Jeg ville sige, at du bare skal give it a go! Løb med det! Som du selv siger, så har i en masse tilfælles og en masse at snakke om. Giv det da et skud! Jeg er sikker på at i får en fantastisk tur i biffen! fortsæt du bare dit spændende eventyr med Docter Who! Jeg krydser fingrer for dig! Knus Cæcilie

Svar fra Jónhild

Hej Vanessa
Det er rigtig dejligt at høre, at du har mødt en, du kan lide. Sådan, som du beskriver det, så vil jeg i hvert fald sige, at han kan lide dig. For at vide med sikkerhed, hvad han føler, så er det bedst at spørge ham direkte. Dette kan være en lidt skræmmende tanke, da han kan sige nej, men så ved du det, og har mulighed for at komme videre. Der er jo også en lige så stor chance for, at han siger, at han kan lide dig - og det ville jo være helt fantastisk :D 
Held og lykke med det :)
Jónhild Elia

Svar fra Julie

Hej Vanessa
Ham du har mødt lyder rigtig sød!
Det kan sagtens være, at han bare havde lagt mærke til Tom, som ummiddelbart virker meget påtrængende. Men jeg kan selvfølgelig ikke vide, om han rent faktisk mente dig, da han sagde, at der ikke var nogen chance for at ske noget. 
Udfra hvad du fortæller, virker det dog til, at han er interesseret i dig. Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan han føler, men jeg synes du skal tage i biografen med ham og fortsætte med at skrive/snakke med ham, som du gør nu. Bare vær helt dig selv, og giv det tid. 
Hvem ved hvad der kan ske? 
Nyd de eventuelle sommerfugle i maven!
Stort knus fra Julie 
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...