Jeg kan vel starte med at sige Kære The Love? Det er første gang jeg er på denne side grundet at jeg er desperat efter svar! Jeg går i klasse med denne her dreng og.... tjooo hvad kan man sige han er vel bare dejlig? Well en kort beskrivelse? Han har de flotteste brune øjne og han muskulatur er bare flot! (Han er kinda muskuløs) og han kan bare altid få mig til at grine/smile!! Men det bedste ved det hele er at han sider lige foran mig, så den creepy metode udnyttes dvs. jeg sidder nogle gange og bare kikker på hans figur, hans hår, hans øjne osv. Det er bare vis i ikke kan fornemme det er jeg hårdt ramt!:P Og jeg har ingen anelse om hvordan man tager det første skridt? Fordi vi er ved det stadie hvor vi faktisk er virkelig gode venner og for altid hendnaden til at grine osv. Så jeg har den helt store kliche forelskelse? Så hvad skal jeg gøre fordi det er faktisk (rimelig åndsvagt det her:P) men jeg er/bliver on off forelsket i ham o det er virkelig underligt fordi nogle dage er ham bare min ven og andre prince charming? (Virkeligt mærkeligt!) Så HJÆLP! Hvad kan man gøre? Har i nogle ideer fordi jeg er løbet tør!:)
Hilsen et meget forvirret menneske!:))
Hej du! :-)
Hvor er det dejligt, at du har fundet en dreng, der kan gøre dig så glad. Jeg kan virkelig læse, at du virkelig kan lide ham.
Du skriver, at din
forelskelse er lidt on/off og at han den ene dag er din rigtig gode ven og den
næste er han prince charming. Derfor vil mit første råd være, at du lige tænker
en ekstra gang på, om du gerne vil tage skridtet videre. At du har det sådan
behøver ikke nødvendigvis at betyde, at du ikke er forelsket alligevel eller
sådan noget, men det er bare godt lige at mærke efter i maven en ekstra
gang.
Hvis du gerne vil gå skridtet videre, så vil mit råd være, at du er ærlig over
for ham og fortæller, hvordan du har det. Du kunne fx invitere ham ud og gå en
tur, eller invitere ham over til dig, hvor I måske ser en film eller på anden
måde hygger og er alene. Der kan du så
fortælle ham, hvordan du har det. At du ser ham som mere end en ven og høre, om
han har det på samme måde.
Det kan måske lyde skræmmende, men min erfaring er, at det er federe at få
snakket ærligt om det, end at gå rundt og tænke "Hvad nu hvis…".
Jeg håber, at det var til hjælp og du må have al held og lykke med det hele :-)
VH.
Gustav
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år