Brevkassespørgsmål
Paniske pige!
Indsendt af "Anonym" på 13 år
Hej jeg er en pige på 13 år som skal være sammen med en dreng jeg er forelsket i og ved han også er forelsket i mig, vi skal være sammen hjemme hos ham helt alene og jeg ved ikke hvad vi skal lave og jeg ville bare ikke have den tause stilhed eller sidde sammen og tænke på hvad vi skal lave, så jeg håber i kunne hjælpe mig:(
Kh den paniske pige.
Svar fra Gustav
Hey du :-)
Hvor er det dejligt,
at du har fundet en fyr, som du er forelsket i, og at følelserne er gengældt.
Det er normalt at være nervøs, når man så skal være sammen, men pas alligevel
på med at planlægge for meget. Han er sikkert også nervøs, så prøv at slappe af
og vær i nuet. Det er oftest sjovest og mest hyggeligt, når det ikke er aftalt
helt ned i detaljer. Når det er sagt, så kan det være beroligende lige at have
en plan klar. Hvis I ikke ved, hvad I skal lave eller samtalen kører død, så
foreslå enten at gå en tur - Det kan hjælpe at skifte omgivelserne - eller
foreslå at se en film - så har i den at snakke om.
Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig og jeg ønsker dig al held og lykke :-)
VH.
Gustav
Svar fra Sofie
Kære Paniske pige!
Hvor er det dejligt, at du skal være sammen med ham du er forelsket i og at han også er forelsket i dig. Hvis du er bange for pinlig tavshed, kan I jo sætte noget musik på til at køre i baggrunden eller se en film sammen, så I også har noget at snakke om? Ellers kan man jo altid spille et spil kort, gå en tur sammen eller noget.
Det vigtigste er, at du tager en dyb indånding og prøver at slappe af, så kommer det nok lidt nemmere. Husk på han er sikkert ligeså nervøs som dig, så du er ikke alene :-) Derudover kan I jo bruge dagen på at lære hinanden lidt bedre at kende, spørge ind til hans interesser, fortælle ham om dine osv osv.
Mvh Sofie
Svar fra Isabel
Hej
Det er altid en god idé at tænde for tv'et, for hvis I ikke har noget at snakke om, er der ikke helt stille, og så kan I snakke om det, I ser. I kan også spille et brætspil eller måske playstation, eller I kan gå en tur, hvor der er huse, skoler, bygninger osv. at snakke om.
Jeg håber, at du kan bruge det til noget. Husk at I er to om at holde samtalen i gang, så det er ikke kun dit ansvar :-)
- Isabel
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år