Brevkassespørgsmål
Hvordan flirt
Indsendt af "Anonym" på 28 år
Jeg tit tænk at jeg vil prøve at flirt med en person jeg ved bare ikke
hvad det helt går ud på og hvordan man gør. ?? Og om det er noget man kan brug sit kopspor til ?
Er det noget i har nogle erfaring med som i vil del ??
Svar fra Isabel
Hej
Når man flirter, tiltrækker man sig opmærksomhed hos modtageren eller prøver at charmere sig ind på ham/hende. Det kan du sagtens gøre ved dit kropssprog. Du kan starte med at smile - det skaber god kontakt og viser, at man vil i kontakt med vedkommende. Generelt er det en god idé at virke åben, glad og som om man gerne vil snakke med den, man flirter med. Hvis man lærer hinanden bedre, kan man også flirte ved at lægge en hånd på skulderen, holde rundt om den anden eller lignende.
Jeg håber, at du kunne bruge det til noget.
Svar fra Julie
Hej
Først vil jeg sige, at alle kan flirte, og måske gør du det allerede ubevidst.
Når man flirter handler det selvfølgelig om at snakke sammen, altså at være i kontakt, men den største del af at flirte er faktisk dit kropssprog! Så sørg for at smile og grine, når I snakker sammen. Du kan 'tilfældigvis' røre ved hans skulder og ellers er nøgleordet øjenkontakt.
Vær dig selv, sød og smilende, når I har en god samtale kørende. Så er du allerede rigtig godt på vej!
Glade tanker fra Julie
Svar fra Louise
Hej ven
At flirte kan man gøre på mange forskellige måder, men udgangspunktet med at flirte er at få den anden persons opmærksomhed, derfor flirter man med personen. Det er forskelligt, hvordan man flirter fra person til person, men mange starter ofte med at få en del øjenkontakt med den, som man er interesseret i. Så kan man begynde at smile lidt til hinanden, men husk altid at være dig selv og afslappet. Flirt er ofte noget som kommer naturligt, når man finder interesse for en anden person. Man kan ikke stoppe med at smile til dem, eller kigge på dem. Det går altså ud på, at få den anden person til at ligge mærke til dig. Så gør dig selv interessant og smil en helt masse! Så kan det være, at du en dag falder i snak med en sød fyr, som måske syntes du er helt vildt flirtende.
De bedste hilsner fra Louise
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år