Hej...
jeg går i 7. Klasse, men der er en dreng fra 8. Klasse, som virker rigtig sød. Jeg kan ikke stoppe med at tænke på ham, og når han går forbi mig på gangen, ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre af mig selv. Drengene fra min klasse har meget kontakt med ham, men jeg ved bare ikke, hvordan jeg også skal få kontakt med ham? Jeg vil virkelig godt lære ham at kende.
Nogle gange er det bare ret akavet, når jeg møder nogle drenge fra 9 på gange, for de spørg mig hele tiden om, jeg kan li ham fra 8 af, men det har jeg ikke noget imod, jeg ved bare ikke, skal jeg sige sandheden, at jeg kan li ham, eller bare lyve ligesom de andre gange de har spurgt?
Jeg håber virkelig, at i kan hjælpe.
Kh Philippa.
Hej Philippa
Det er meget normalt at piger falder for fyre der er
lidt ældre end dem selv. Drenge i jeres alder udvikler sig ofte senere end
pigerne gør. De lidt ældre fyre er derfor lidt mere modne, end dem på ens egen alder.
Det er også helt normalt at man kan have et hemmeligt 'crush' på en person, selvom
man slet ikke har snakket med personen.
Du fortæller at drengene fra din klasse snakker med ham fra 8.
Hvis du selv snakker med drengene fra din klasse, kan du jo prøve at skabe
kontakt til ham igennem dem.
Du skriver at drengene fra 9. klasse spørger om du er vil med ham. Så måske
ved han godt at du har et godt øje til ham, hvis også der er andre der har lagt
mærke til det.
Hvis han allerede ved det, og ikke har vist interesse
for dig. Har han det måske ikke på samme måde som dig.
Hvis ikke han ved det, kan du jo godt gøre lidt opmærksom på dig selv. Smile
lidt til ham og sige hej til ham på gangen, når du går forbi ham. Se hvilken
respons du får, og om han måske også viser interesse for dig.
Men pas på med at gå 'all in' fra start af. Han går jo som du siger i 8. klasse, og måske det ikke ser fedt ud i hans venners øjne, at han snakker med en fra 7.
Jeg håber du kunne bruge mine råd.
Held og lykke med det
De bedste hilsner Nicoline
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år