Hej TheLove
Jeg går til kampsport og er utrolig smidig. Det hjælper min træner mig med. Han er professionel overfor mig og overtræder derfor ingen grænser. Generelt er han meget beskyttende overfor sit privatliv (no jugde) det okay. og jeg ved at han overhovedet ikke har de samme følelser for mig som jeg har for ham.
Hvad skal jeg gøre for at fjerne disse følelser?
Simone
Hej Simone
For det første vil jeg lige sige, at du intet har at være flov over. Jeg ved at der er mange der har prøvet at være forelsket i deres lærer, træner eller lign. Din træner og dig ser sandsynligvis hinanden tit, og derfor er der ikke noget mærkeligt i at du har den følelse. Det er der mange der oplever. Det er bare ikke sjovt at være forelsket, når man godt ved at man "ikke må."
Mit bedste råd til dig, for at komme til at "glemme" din træner, eller i hvert fald "glemme" dine følelser for ham, det er måske at finde en anden jævnaldrende fyr, der kunne 'erstatte' din lærer. Er der ikke en sød fyr på din skole, til kampsport, eller et andet sted, som du måske på et tidspunkt har haft et godt øje til. Hvis du kunne aflede dine følelser fra din træner over på en jævnaldrende fyr, vil det højst sandsynligt være meget nemmere, gå meget hurtigere og gøre meget mindre ondt på dig.
Men husk nu at det må ingen måde kun er dig der har prøvet at være forelsket i en der er meget ældre end dig selv, det er der virkelig mange der har. Så du skal ikke føle at det er dig der er noget galt med. Ofte sker det at man bliver forelsket i en der er ældre end en selv, fordi de har meget erfaring i livet, og måske er rigtig gode til noget. For at give et eksempel, så er der måske nogle der har et hemmeligt crush på Mikkel Hansen(håndboldspiller) eller Mads Mikkelsen(skuespiller), fordi de er rigtig gode til det de laver, og så kan man godt have sin egen lille forelskelse i dem, fordi de er så dygtige, selvom de er gamle.
Så måske din træner er rigtig god til sin kampsport, og det måske er derfor at du ser på ham som du gør.
Jeg håber du kan bruge mit svar til noget.
De bedste hilsner Nicoline
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år