Brevkassespørgsmål
adhd
Indsendt af "Anonym" på 13 år
Hej
jeg har ADHD og jer er forelsket i en pige, hun er ikke forelsket i mig. Har fortalt hvordan jeg har det og sådan noget... men hun syntes jeg er forvirret..... hvad skal jeg gøre??
Svar fra Louise
Hej ven
Jeg er da ked af at høre, at du lider af ADHD. Håber du får noget godt medicin, så du ikke mærker meget til det.
Hvis denne pige syntes du er forvirret, så syntes jeg, at du skal prøve at tage fat i hende en gang til. Fortæl hende at dine følelser for hende er seriøse og ikke bare for sjov. Du mener det alvorligt, fordi du syntes hun er rigtig sød, og ikke bare fordi du måske er forvirret. Gør det helt klart for hende, hvad dine følelser for hende er. Hvis hun ikke føler det samme for dig, så kan du desværre ikke gøre mere. Man kan ikke tvinge en anden til at få følelser for en. Sådan er livet desværre nogle gange, rigtig surt. Men tag det ikke alt for tungt, der skal nok komme mange søde piger i dit liv. De kommer når du mindst venter det. Du er stadig meget ung, så du har masser af tid til at finde den søde kærlighed.
Håber du kunne bruge mit svar til noget.
De bedste hilsner fra Louise
Svar fra Mads
Hej Mikkel.
Jeg er ikke helt med på, hvorvidt dit dilemma omhandler din diagnose, eller dit "forhold" til denne pige. Men først og fremmest, findes der adskillige fine hjælpemidler til folk med diagnosen ADHD, så det er i hvert fald intet der skal hæmme dig!
Angående denne pige, har jeg jo ikke så mange informationer at vurdere dette udfra, men jeg synes at du skal give det en chance til, og skrue charmen på! Din diagnose er i hvert fald aldrig en grund til, ikke at være interesseret i dig, så hendes påstand om at du skulle være forvirret, kan i virkeligheden ligeledes skyldes, at hun selv er forvirret over hendes kærlighedsliv.
Jeg synes du skal tage fat i hende igen, og måske gå en romantisk tur med hende, og fortælle hende hvad du føler. Så må det bære eller briste. Man kan ikke tvinge folk til at gengælde ens følelser, men jeg håber på det bedste for dig!
De bedste tanker herfra,
Mads.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år