Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

FORVIRRET! trekantsdrama

Indsendt af "Anonym" på 15 år

Hej Thelove! Jeg er en meget forvirret pige lige pt.. Jeg har noget med en rigtig sød dreng, vi har ikke mødt hinanden endnu, men skypet en masse gange. Jeg har fået følelser for ham, og det ved jeg, at han også har for mig.. Vi snakker om at være sammen i denne weekend eller weekenden efter det. Nu er det sådan at min bedste ven og jeg var sammen i dag. Han vidste ikke at jeg har noget med Kristian, så han gik ind og så vores beskeder uden jeg vidste det. Han skrev så med ham, og det endte med, at min bedste ven blev jaloux (tror jeg) og skrev alt muligt med, at jeg ikke har følelser for ham Kristian som han har for mig. Kristian (min flirt) har lige sendt en snap hvor han har lavet en grædende smiley, jeg spørger så hvad så, og han svarer, at han bare er ked af det. (tror det er på grund af min bedste ven skrev det der til ham)... Nu har jeg spurgt hvad han er ked af, men han svarer ikke og har ikke set den endnu. Det er 2 timer siden jeg sendte den, så ved, at han har set den. Problemet er bare, at min bedste ven lagde an på mig i dag og skrev efterfølgende, at han synes jeg er rigtig smuk og bla bla bla.. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre, for de kan begge lide mig, og jeg har ikke mødt den anden dreng endnu, men såret ham.. Hvem skal jeg vælge? og hvad skal jeg sige til den anden?.. Mange tak på forhånd!

Besvarelser

Svar fra Liv-Maria

Hej Katrine :-)

Det lyder da virkelig som noget værre rod. 

Umiddelbart vil jeg sige, at jeg synes du først og fremmest skal få forklaret for din flirt, hvad det er der er sket, og at det ikke var ord fra din mund. For jeg kan godt forstå hvis han er ked af det. Få sagt undskyld, og forklar ham, at du selvfølgelig ikke vil lade det ske igen. 

Samtidig vil jeg så sige, at jeg synes du skal få forklaret din ven, hvilken situation det er, du står i. Altså at du lige nu skriver med din flirt Kristian, og at du finder ham interessant, og gerne vil mødes med ham. Du kan eventuelt også tage en god snak med din ven hvor han kan få chancen for at sige, om han er vild med dig, og i så fald, kan du så fortælle på en god måde, hvordan du har det med ham. 

Du skal “vælge” den som gør dig glad, og som giver dig sommerfugle i maven. Du skal ikke føle dig presset til noget som helst. 

Jeg håber du finder ud af det hele :-) 

Mange hilsner, 
Liv-Maria. 

Svar fra Johanne

Kære Katrine!

Ja, det lyder som om at din bedste ven er vild med dig, og jeg må ærligt indrømme, at jeg synes det er rigtig tarveligt af ham at læse dine beskeder og skrive med Kristian. Det er en privatsag mellem dig og Kristian, og jeg synes ikke, det er i orden, at han skriver fra din profil. 

Hvis du ikke er vild med din bedste ven, så synes jeg ikke du skal være sammen med ham. Du skal ikke bare vælge ham, fordi han er vild med dig, du skal også føle noget selv. Så det er vigtigt, at du mærker på dig selv, hvem du egentlig har følelser for. Hvis du ikke har følelser for din bedste ven, så skal du ikke være kærester med ham.

Det er nok en god idé at skrive til Kristian, at det ikke var dig der skrev, men din bedste ven, og at du er ked af, at det skete. Efterfølgende kan du jo høre, om han vil mødes med dig(jeg vil foreslå et offentligt sted), og så kan du snakke lidt med ham, og se om han er noget for dig. 

Jeg håber du finder ud af det. Kærlig hilsen Johanne.

Svar fra Nicoline

Hej "Katrine"

Tak for dit spørgsmål. Det er aldrig helt nemt med det modsatte køn, og man kan hurtigt blive forvirret over dem! Det lyder som en sød fyr Kristian, du har skypet en masse med. Skønt at i har fået følelser for hinanden, og måske kan finde ud af noget sammen.

Jeg synes ikke at din bedste ven helt kan være bekendt at han har været inde og læse dine beskeder, og skrevet til Kristian. Han har ikke ret til at kigge dine beskeder igennem, det er dit private.

Jeg synes det er vigtigt at du får taget en snak med din bedste ven, og får spurgt ham, om det er rigtigt at han har følelser for dig, eller om det bare var noget han skrev til Kristian fordi han blev jaloux og måske sur over at du ikke havde fortalt ham det. Måske var han bange for at miste dig som hans bedste veninde, fordi han kunne se at du skrev meget med Kristian.

Når du skriver at du ikke ved hvem du skal vælge, er jeg lidt i tvivl om du også har følelser for din bedste ven. Har du det, synes jeg at du skal gøre op med dig selv, om du vil gå efter den ene eller den anden. Du havde jo startet noget op med Kristian, som du aldrig fandt ud af om kunne blive til noget.

Hvis din bedste ven virkelig er din bedste ven, så vil han forhåbentlig også støtte dig i din beslutning, om at skrive med Kristian, og se hvad det kan udvikle sig til.

Mit råd til dig er i hvert fald, at finde ud af om din bedste ven virkelig har følelser for dig, og derefter finde ud af om du vil fortsætte med at skrive med Kristian eller du vil satse på din bedste ven. Hvis jeg var dig, ville jeg finde ud af om Kristian ikke var noget for dig, og så måtte din bedste ven, som en bedste ven nu skal,  acceptere og støtte dig i din beslutning.

Jeg håber at du kan bruge mit råd.

De bedste hilsner Nicoline

Svar fra Gustav

Hej Katrine :)

Hold da op, jeg kan godt forstå, at du føler dig forvirret i øjeblikket. Det lyder som en svær situation, som du er havnet i, og det er godt, at du rækker hånden ud ved at skrive herind. Nogle gange skal der øjne udefra til at skabe overblik over sådan en situation.

Som jeg forstår dit brev, så har den to dimensioner. Først er ham fyren, som du ikke har mødt endnu, blevet såret og det går dig selvfølgelig på, men sådan som jeg ser det, så er det jo ikke dig, der har såret ham. Det er din bedste ven, som skrev tingene til ham, og derfor er det vigtigt, at det jo ikke er dig, der har såret ham. Fyren tror det selvfølgelig og derfor ville jeg råde dig til, at du lægger kortene på bordet over for ham. Du behøver måske ikke i første omgang at skrive, at din bedsteven muligvis var blevet jaloux og måske har følelser for dig, men skriv i stedet, at din bedste ven skrev de ting til ham, uden at du vidste det. Skriv at du beklager meget på hans vegne.

Derudover så vil jeg sige, at hvis jeg var i din situation, så var jeg blevet meget såret over, at din bedste ven på den måde overskrider dit privatliv ved at skrive til fyren i dit sted. Det vil jeg ikke synes er i orden, og du skal selvfølgelig mærke efter, om du har det på samme måde, men hvis du har, så ville jeg sige klart og tydeligt til din bedste ven, at det ikke var i orden.

Til den anden dimension i dit brev - omkring hvem du skal vælge og hvad du skal sige til den anden - så er der ikke noget nemt svar til det. Hvem har du følelser for? Hvem synes du er sødest? Du har ikke mødt fyren endnu, men i dit brev skriver du ikke på noget tidspunkt om, at du har følelser for din bedste ven. Så hvis jeg skulle sige noget, så virker det til, at du er gladere for fyren end din bedste ven, hvis man tænker på som mere end venner. Men du er den, der bedst kan svare på dit spørgsmål. Prøv at mærk efter i maven. Hvis man tager væk, at du ikke har mødt fyren endnu og andet ting, der skulle snakke for eller imod de to - hvem har du så lyst til at være sammen med?

Det er måske en god ide, at du ikke mødes med fyren, før du er blevet klar over, hvem du vælger. Men når du har fundet ud af det, så vil jeg være ærlig over for den anden. Forklar stille og roligt, hvordan verden hænger sammen og at du har fået følelser for den anden.

Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig :-) Al held og lykke herfra!

VH.

Gustav

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...