Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Kan lige 3 drenge

Indsendt af "Anonym" på 12 år

jeg kan lig 3 drenge, de er helt vild søde to af dem går på en anden skole.
jeg kan lige høje, kloge og sjove drenge,
den ende er høj og ligt klog men ikke sjov
den anne er høj og ligt sjov men ikke klog
den 3 fyr er sjov og ligt klog men ikke høj

hvad skal jeg gøre

Besvarelser

Svar fra Tia

Hej Elisa,

Det var da dejligt, at du har stødt på 3 søde drenge, som falder i din smag. Du nævner 3 kvaliteter, som du godt kan lide hos en dreng. Men drenge med de kvaliteter er jeg sikker på, at du kan finde flere af. Der må vel være en grund til, at du har indsnævret det til nøjagtig de 3 drenge? 

Måske skal du overveje, hvilken af de 3 kvaliteter, du bedst kan lide? Er det vigtigst, at drengen er klog? eller sjov? eller at han er høj? 

Mit råd vil være, at du må lære de 3 drenge lidt bedre at kende, så du kender flere af deres kvaliteter end blot at de er høje, sjove og kloge. Når du finder ud af nogle flere ting om dem, er jeg sikker på, at det går op for dig, hvem du egentlig bedst kan lide.

Jeg håber, at du finder ud af det, ellers må du gerne skrive herind igen. :)

Bedste hilsner fra Tia

Svar fra Gustav

Hej Elisa :-)

Det lyder da dejligt, at du har fundet nogle drenge, som du synes er søde. Men jeg kan godt forstå, at det så bliver forvirrende, hvem du så skal bygge noget videre med.

Du skriver, at du er til søde, høje og kloge fyre, og at de tre drenge lever hver især op til 2 af de to kriterier. Men hvad kan du ellers lide ved en dreng? Skal de være sjove? Have et sødt smil? Skal I måske have nogle fælles interesser? Det kan måske hjælpe dig til at finde ud af, om der er en af fyrene, der er mere tiltrækkende end de to andre. Derudover så vil jeg sige, at du skal gå efter din mavefornemmelse. Er der en, som fanger din interesse bare en lille smule mere end de andre? For så er der måske noget der at bygge videre på.

Mine råd kan måske virke uoverskuelige, når man står i din situation. Derfor vil jeg også sige, at du skal tage en dag af gangen.

Jeg håber, at det kunne hjælpe dig lidt og jeg ønsker dig al held og lykke :)

VH.

Gustav

Svar fra Johanne

Kære Elisa 

Der er desværre ingen, der har "hele pakken", og du bliver derfor nødt til at finde ud af, hvilke kvaliteter du vægter højest. Det vigtigste er, hvem der giver dig den bedste følelse inden i. Så jeg synes, du skal spørge dig selv, hvem du er mest forelsket i, og så gå efter din mavefornemmelse. Umiddelbart ville jeg sige, at det vigtigste er de indre kvaliteter, som f.eks. den tredje dreng du nævner, som er både sjov og klog. I og med i ikke er så gamle, er der jo chance for, at han kan nå at vokse og blive en høj mand. 

Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget. 

Kærlig hilsen Johanne 
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...