Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Kan han lide mig?

Indsendt af "Anonym" på 13 år

Hej jeg er en pige i syvende klasse, der er blevet forelsket for første gang. Eller på en måde. Jeg har faktisk været forælsket i den samme dreng, siden 3 klasse, (altså i 5 år). Jeg har tænkt på at fortælle ham at jeg kan lide ham (jeg er ikke sikker på at jeg vil være kærester med ham, da jeg ikke føler mig klar), men jeg vil helst ikke fortælle ham det, hvis jeg ikke ved, om han kan lide mig.
Så mit spørgsmål er, hvordan kan man se om en dreng kan lide dig? 

Besvarelser

Svar fra Johanne

Kære Emma! 

Det er ikke altid helt nemt, at se om en dreng er vild med en, da de godt kan vise det på flere forskellige måder. Et godt tegn kan være, hvis han bliver meget genert omkring dig(og måske lidt rød i hovedet). Men det kan også være modsat - at han rigtig gerne vil snakke med dig hele tiden, og han tit søger din opmærksomhed. Der er som sagt ikke ét rigtigt svar for, hvornår man kan se om en dreng kan lide en, og derfor kan det nogle gange bare være en god idé, at sige det som det, også selvom det ikke er særlig rart. 

Jeg håber du kunne bruge mine råd til noget - held og lykke med det! Kærlig hilsen Johanne 

Svar fra Sofie

Hej Emma,

I stedet for at fortælle ham det direkte, kan du jo spørge om han har lyst til at lave noget sammen efter skole en dag. Det er mindre skræmmende for jer begge og et fint skridt i den rigtige retning, på den måde kan du også lære ham at kende og finde ud af om du er rigtigt forelsket eller bare forelsket i ideen om ham. 

Der er mange små måder, man kan man mærke om nogen er interesseret eller ej, måden han kigger på dig på, hvis han ringer til dig bare for at høre din stemme eller skriver uden egentlig at have noget at skrive om, hvis han bruger sin tid med dig og I har det godt I hinandens selskab. Hvis han flirter med dig, eller måske er genert i dit selskab? Det er svært at finde ud af, hvornår man kan lide nogen og om nogen kan lide nogen er endnu sværere. Når du føler dig tryg ved ham, kan du jo spørge om han kan lide nogen eller om han kan lide dig, eller måske endda fortæle ham at du kan lide ham?

Det værste han kan sige er nej. Held og lykke :)
Knus Sofie

Svar fra Augusta

Kære Emma 

Forelskelse kan være svært, og især ens første. Det er en følelse man ikke har prøvet før og hvordan kan man så være sikker. Jeg forstår godt at du ikke vil fortælle ham det, før du ved lidt omkring hans følelser for dig, men hvis du ikke føler dig klar, så kan du sagtens vente. Om en dreng kan lide dig, er ikke altid noget man lige kan se. Det er også svært at tyde selvom man er voksen. Måske han skriver beskeder til dig, vælger at i skal lave gruppearbejde sammen eller snakker med dig i pauserne, men intet er sikkert da ikke alle viser, at de har følelser for en anden person. 
Det er altid lidt skræmmende at tage det første skridt, men en god ide kan være at vente indtil du føler dig lidt mere sikker, da du ikke kan være sikker på svaret i den ande ende. 

Håber at svaret kan hjælpe lidt på dit problem, og du skal bare tage dig den tid du behøver :-)
Knus Augusta 
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...