Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Ulykkelig forelsket

Indsendt af "Anonym" på 20 år

Hej. 


Jeg er en pige på 20 der lige pt går og er håbløst forelsket i en ven jeg mødte på et højskoleophold for en måned siden. 

Opholdet var en rejse i latinamerika der varede 2 måneder og vi udviklede et rigtig godt forhold til hinanden. I løbet af turen har vi ikke været noget officielt par, men vi har haft sex og gået og nusset lidt med hinanden.
Jeg har fået det indtryk at han også godt kunne lide mig, men ikke rigtig turde vise det. Men han sagde dog til mig en af de sidste uger, at jeg havde en mega fed personlighed, men jeg var slet ikke hans type - dét tog jeg ikke som et kompliment. 

Dog er jeg blevet meget forelsket i ham. Jeg havde og har lyst til at snakke med ham, røre ham og se ham hele tiden. Jeg blev dybt jaloux hvis han snakkede med andre piger da vi var afsted. 

Han bor i Odense og jeg i KBH, det er ikke så stor afstand heldigvis, men mit spørgsmål er så om det er værd at forfølge, hvis han ikke er lige så vild med mig? 

Han er en meget kompliceret person, jeg kan slet ikke læse hans følelser og han siger ikke noget til mig. Men han skriver da nogen gange til mig og jeg prøver at holde igen så jeg ikke virker helt stalker agtig. 

Hvad fanden skal jeg gøre altså?

Besvarelser

Svar fra Sofie

Kære dig,

Jeg kan ikke undgå at lægge mærke til du som emne felt skriver "ulykkeligt forelsket". Det får det i mine øjne til at virke som om det eventuelt kun er dig, der er forelsket og at der ikke er nogen fremtid for et eventuelt forhold, uanset hvor meget du ønsker det. Mit bedste råd vil derfor være at se det som en fordel, at der er så meget distance i mellem jer. Når hverdagen går i gang, vil det være nemmere for dig at fokusere på andre ting, der kan hjælpe dig med at komme videre og se tilbage på ham som en del af højskole oplevelsen, intet andet end et godt mindre. Hvis alt andet fejler, kan du jo altid bede ham om at give dig en chance for at komme videre, ved at lade være med at skrive til dig så du kan bruge energien på skole/arbejde, venner, familie og så videre.

Jeg ønsker dig alt det bedste
Mvh Sofie

Svar fra Josefine

Hej du :-)

Hvis du er i tvivl om hvorvidt han kan li' dig så synes jeg du skal smide ham en sms eller spørge ham, hvis I ses. Høre om han har det på samme måde - så du kan komme videre, uanset hvad svaret er.

Jeg har selv prøvet at være i noget, hvor signalerne var svære at læse og jeg ikke helt vidste hvad han ville og det var bare ret kompliceret - dét gad jeg ikke. Kærlighed skal i mine øjne være let og hvis ikke det er det så er det ikke det værd. Og når jeg siger at det skal være let, så mener jeg selvfølgelig i starten hvor alt burde være puppy love og lyserøde skyer. 

Håber du finder ud af det !

Knus, Josefine
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...