Ung og dum kærlighed

Hej,

Jeg er en ung pige på 17 år, som er faldet for en af de mest komplicerede fyre jeg nogensinde har mødt. Dette er en åndssvagt og plat historie og råb om hjælp til hvad mit næste træk skal være - for jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.

Jeg har kendt ham i snart to år, da han startede i min klasse efter sommerferien, i 8.klasse. Han viste meget interesse for mig i starten af skoleåret, og jeg kunne med det samme mærke at jeg blev smigret. Mere ville jeg ikke indrømme det var. Det gik dog mere og mere op for mig, at jeg var vild med ham. Samtidig med at det gik op for mig, hvilke følelser jeg i virkeligheden har for ham, gik det åbenbart den anden vej for ham. Han følte sig afvist, og det kunne jeg mærke på ham. Jeg følte mig (og føler mig stadig) sat i en sårbar position - og jeg er ikke god til følelser. Jeg havde vænnet mig til, at han havde følelser for mig, og jeg kunne tage det stille og roligt, men tænkte alligevel hele tiden på hvad jeg skulle stille op med alle de følelser jeg gik med, og sommerfugle i maven hver gang jeg så ham.

En aften tog en masse af mine venner hjem til en af mine veninder, bl.a. fyren jeg kunne lide. Jeg havde mange forestillinger om, at i aften skulle blive den aften, jeg tog mod til mig, og kyssede ham - and we would live happily ever after. Det var ikke tilfældet. Han havde fundet interesse i en af mine veninder kaldet Merle - som var nem, hårdt sagt, hvilket han var mere til, end sådan en pige som mig, som rigtig skulle spille kostbar. Vi var rigtig gode venner, så han skrev til mig dagen efter, at han var vild med Merle. Min reaktion blev at jeg lukkede mig inde på mit værelse i mørket, og stirrede op i loftet med en tom følelse indeni. Og så skete der det, at Merle ovenikøbet skulle skrive til mig, om at han havde fortalt hende hvilke følelser han havde for hende. Hun havde ikke de samme følelser for ham, men havde noget kørende med en fra et andet land. Til den dag i dag, hvor Merle nu har en anden kæreste, udnytter hun stadigvæk den fyr jeg er vild med. Hun er over ham hele tiden, og giver ham falske forhåbninger - hun bryder sig blot om opmærksomheden fra ham.

Han er samtidig glad for piger - jeg er bare ikke en af dem - og finder en ny pige han skal score, hver anden uge; hvilket han skal fortælle mig alt om. Jeg kan mærke det påvirker mit humør i sådan en stor grad, at jeg ikke ved hvad jeg skal stille op. Jeg har ikke fortalt om mine følelser for ham til nogen af mine veninder, da jeg ikke stoler på dem på den måde. Jeg bliver mere og mere vred på fyren, fordi en del indeni mig, ikke vil vise mine følelser for ham, selvom jeg prøver på det modsatte.

Min veninde fortalte mig forleden, at Merle havde fortalt, at han bare har så forfærdelig mange følelser for hende. Det sårer mig. Det gør mig vred. Det er en vrede og en "sorg" jeg aldrig har oplevet før, og det er følelser jeg selv går rundt med, og det påvirker min hverdag, og mit venskab til min gode ven, som jeg altså er faldet for.

Vi går snart ud af 9.klasse, og jeg skal på gymnasium, og jeg ved stadig ikke hvordan han har det med mig. Nogengange viser han omsorg og giver mig en masse opmærksomhed, ringer konstant til mig osv., men andre gange ignorerer han mine beskeder, giver min anden veninde en masse opmærksomhed, og skal fortælle mig om "de damer han laver". Jeg vil gerne fortsætte med at se ham efter sommerferien, når han starter på efterskole på Fyn, og jeg bliver i Ballerup og skal gå på gymnasium her. Jeg tror bare ikke jeg kun kan være venner - jeg er blevet for glad for ham.

Nogengange føler jeg at han udnytter mig, at han ved jeg ikke kun ser ham som en ven, og på den ene side undytter mig så han kan få opmærksomhed, men på samme tid som om han ikke ved hvad han ellers skal stille op. Han opfører sig anderledes overfor mig, end han gør overfor resten af sine veninder eller ovenikøbet hvordan han opfører sig overfor de piger han påstår at have følelser for.

Jeg ved ikke om jeg nu skal give ham ekstra opmærksomhed, og "erklære min kærlighed" for ham, eller om jeg simpelthen skal gøre alt for at komme mig over ham? Være ligeglad med ham? Eller forsøge. Jeg tror ikke længere jeg kun kan være venner med ham, uden at jeg bliver såret.

Jeg er så vred og ked af det, og det synes jeg ikke jeg fortjener, i disse sidste dage af min folkeskolegang, der bør være en glædens tid.

Selvom det virker kliché og plat, så er det noget der påvirker mig, min hverdag og mine omgivelser en del.

Hvad gør jeg?

Mvh

Sofie fra Ballerup.