Brevkassespørgsmål
Veninde drama og kærlighed
Indsendt af "Anonym" på 13 år
Hej,jeg er en pige på 13 mit dillema er følgende:
Jeg har en super god veninde fra mit fodbold hold som har et on&of crush på den her dreng,det skal lige siges at de engang var kærester men det var intet seriøst .
Mit dillema er så at ham her drengen flirter med mig og siger at jeg er pæn ,sød osv. Men jeg ved ikke om jeg kan tillade mig at flirte tilbage da min veninde har det her on and of crush på ham.
Min veninde har manipuleret ham meget og ham kan ikke lide hend og har intet forhold til hende.
Håber i kan hjælpe mig med at finde ud af hvad jeg skal gøre
Svar fra Josefine
Hej du :-)
Hvis hun er din gode veninde ville jeg snakke med hende om det og fortælle hende hvordan du har det. Det ville jeg som veninde synes var god stil og jeg ville faktisk blive enormt skuffet hvis min veninde gjorde noget bag min ryg med en fyr jeg engang kunne lide eller som jeg var on and off med.
Hør hende ad og find så ud af hvad du vil gøre ud fra det.
Knus, Josefine
Svar fra Lotte
Hej Anonyme,
Det er altid svært lige at finde ud af hvordan man skal takle sine følelser. Det gør det selvfølgelig heller ikke lettere, når det muligvis kan såre din veninde.
Først og fremmest kan du så også godt lide ham? Lige nu lyder det til, at det kun er ham, der flirter og lægger op til mere. Hvor du umiddelbart ikke har svaret tilbage i samme stil? Grunden til, at du ikke har gjort det, er det på grund af, at du er bange for at såre din venindes følelser? Eller er det fordi du i virkeligheden ikke har så mange følelser for den her dreng?
Jeg tænker, at du kan prøve at tage en snak med din veninde i forhold til hvad hun lægger i sine crushes på ham. Om det virkelig er følelser eller om hun savner lidt nærvær og opmærksomhed fra en dreng, og det så bare lige tilfældigvis falder på ham. Du skal selvfølgelig overveje hvordan du siger det til hende, så det ikke kommer til at lyde som om, at hun gør noget forkert. Igen, så er det jo svært at styre sine følelser, hvis hun nu virkelig er vild med ham.
Derudover har drengen så følelser for dig eller flirter han kun? Ved du hvor meget han ligger i det, han skriver til dig? Hvis du gerne vil prøve det lidt af og se hvad det eventuelt kan udvikle sig til, så synes jeg, du bør involvere din veninde i det og fortælle, hvordan du har det med det og at du måske godt kan lide ham også.
Du må være forberedt på, at din veninde måske ikke synes, at det er særlig fedt at høre, og dermed må du også acceptere, hvis hun lige skal bruge lidt tid til at fordøje det eller tænke over hvordan hun har det med det. I sidste ende, så ejer hun ham ikke - og du og drengen er egentlige frie til at gøre, hvad I har lyst til. Dog synes jeg stadig, at du skal inddrage din veninde, hvis det er en du gerne vil beholde. Det er rigtig tit en dårlig idé at holde sådanne ting skjult for sine veninder.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år