Brevkassespørgsmål
Langdistance forhold eller ikke
Indsendt af "Anonym" på 15 år
Jeg er en pige på snart 16, der lige har været på den hyggeligste campingferie i Kroatien sammen med min familie.
Tæt ved der hvor vi lå med vores campingvogn, var der en slags bar hvor en ung og flot dreng på min alder arbejdede. Der købte jeg og min familie mange is.
Efterhånden som ferien skred frem, kunne jeg mærke at drengen fra baren flirtede med mig. Vi snakkede aldrig rigtig sammen (udover når jeg bestilte is), men der blev sendt en masse smil og vink frem og tilbage.
Da jeg ramte sidste dag af min ferie, tog jeg mig sammen til at tale med drengen fra baren, hvor vi faktisk endte med at mødes samme aften inden jeg tog hjem næste dag.
Det var rigtig hyggeligt. Vi kyssede, snakkede og hyggede til sent på natten.
Og så tog jeg hjem til Danmark næste dag.
Problemet er så; Jeg har opdaget at jeg har fået virkelig store følelser for ham, hvilket han egentlig har skrevet efterfølgende at det også er gengældt. Og jeg vil gerne være sammen med ham næste sommer hvor jeg skal derned igen. Men ...
• kan og skal jeg stole på at han ikke er mig utro indtil næste sommer? Skal jeg tage det sats at stole på ham?
Jeg har jo trods alt ikke snakket med ham i mere end omkring 3 timer, så jeg kender ham jo ikke. Er det for meget at satse? Han skriver jo at han savner mig og sådan.. Men jeg kan jo ikke vide om han taler sandt?
• eller er det et fuldstændigt håbløst ræs, hvor jeg bare skal droppe ham, fordi jeg i princippet ikke kender ham, og der er stor chance for at han slipper tanken om mig og er mig utro (måske i fuldskab eller lign.). Der er jo så mange km i mellem os, og et helt år kan være lang tid, og det kan måske være fristende at kigge efter andre piger.
Jeg ved min besked er lang. Men jeg håber i forstår mit dilemma og kan give mig lidt hjælp til at vide hvad jeg skal gøre.
Hilsen den forvirrede og bange pige
Svar fra Josefine
Hej med dig :-)
Dejligt du er blevet glad for en sød dreng, der er intet bedre end en lille forelskelse..
Jeg kan godt forstå dine tanker og bekymringer, men det handler nok i virkeligheden om at tage en beslutning som du kan hvile i. Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, det kan du kun selv.
Én ting jeg kan bidrage med er at det der med at stole på ham og stole på hvorvidt han er utro eller ej og mener det han siger; det bliver du nødt til at tage et valg om. Nej, du kender ham ikke, men hvis du vælger at det skal blive til noget mellem jer, så bliver du nødt til at stole på ham. Ellers kommer det ikke til at fungere.. Så vil du gå og tvivle på hans ord og tro at han er sammen med andre piger hele tiden.
Udover at du skal finde ud af hvad du har lyst til og kan være med til, så skal du også finde ud af hvad han har lyst til, for ved du om han har lyst til et langdistance forhold? Snak med ham om det og find ud af om I står samme sted og kan enes.
Håber du finder ud af det :-)
Kram, Josefine
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år