Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Et svært dilemma

Indsendt af "Anonym" på 24 år

Hej

Jeg stå lidt i et svært dilemma, i det da er nogle forskellige ting som holder mig tilbage.

Der er den her pige i min klasse som jeg virker virkelige sød og jeg har nok fået et godt øjet til hinden, vi snekke lidt sammen i skole men det er ikke det vilde, men tilgange få vi tit øjne kontakt vor vi begge smiler til hinanden, jeg synes også det virker til hun tit kigge på mig, men er i tvivl om det er noget jeg bilder mig selv inden, jeg vil på den enden side virkelige gerne invitere hinden ud, eller forslå at lave noget en dage efter skole.

Jeg er dog virkelige nervøs og bange for udfald, både i det vi gå i samme klasse, hvis hun nu siger nej, og på hvordan jeg skal håndterer at søde inden i hinden være dag og da vi også er samme gruppe i nogle pjokket. Men også fordi jeg aldrig har haft en kæreste eller være på en date føre. Jeg har dog været forkælelse før, men i det jeg har vært i gemmen riget margen svigt i mit live, som har givet mig et dårligt selvværd og selvtillid, som har udspillet lige en lang periode med cutting, har dog vært fri fra det i næsten 2 år, har dog haft to tilbage faldt i år og jeg frygter at få tilbage fald hvis det viser sig at hun ikke er interesseret. Har jeg desværre aldrig haft modet til at tag skride vider eller bare for den del at snekke som så med dem da jeg er den lidt stil og genert, og heller ikke har den størst vennekredse ud fra klassen, dog er det bliv bedre med tiden, jeg følger at denne her gang ville jeg ikke lad det gå somme alle andre gange og ikke komme vider fra at gå med disse førelser uden at finde ud af hvordan hun følger. Jeg er også meget nervøs forud faldt for men kan godt sige jeg ikke lige frem er pigerens først valg. 

Men jeg ved heller ikke hvordan jeg skal tag skridt vider, og spøger hinden eller hvad jeg skal forslå vi kunne gøre sammen.

Besvarelser

Svar fra Zhino

Hej med dig,

Først og fremmest synes jeg, at du skal vide, at det er mega sejt, at du skriver ind og tager initiativ til at gøre noget ved denne følelse. Det er første skridt i den rigtige retning og blot det, at du erkender overfor dig selv, at du ikke vil lade det gå som de andre gange, mener jeg, er den rette vej frem. Det synes jeg da bestemt tyder på en hvis grad af selvtillid.

Du skriver blandt andet, at du er nervøs og bange for udfaldet, og det er helt normalt at føle sådan specielt, når det er første gang, man spørger én ud. Men jeg tror faktisk, at det bedste du kan gøre er at kaste dig ud i det og være dig selv, for som du jo også selv skriver, virker det til, at hun ligeledes har et godt øje til dig. Jeg tænker, at det vigtigste er, at du er komfortabel med det hele, så hvis det kan virke en smule intimiderende, så tag et skridt af gangen, så i stedet for fx at spørge hende ud på en formel date, kan du starte med, at spørge om hun vil med ud og gå en tur efter skole, eller du kan skrive til hende, og I kan på den måde lære hinanden bedre at kende, før du beslutter dig for, om du ønsker at invitere hende i biografen eller ud at spise.

Jeg tror at grunden til, at vi nogle gange bliver lidt "for" nervøse for, hvordan det hele kommer til at udspille sig, er, fordi vi ofte har et billede i vores hoved af, hvordan det burde/skal være. Men sandheden er, at der ikke kun er én rigtig måde at gribe situationen an på, og nogle gange er det de atypiske og små ting, der kan være de mest personlige. Når du for eksempel føler, at du har lært hende lidt bedre at kende, så kan du begynde at sende hende sange, du synes, minder dig om hende eller begynde at åbne mere op, således hun føler, at du stoler nok på hende til at dele disse personlige informationer om dig selv. Åbenhed og ærlighed er ofte det, der tiltrækker mennesker mest til hinanden. Men gør det kun når og hvis, du føler dig tilpas med dette. 

Håber det hjalp lidt, ellers må du endelig skrive ind igen.

Venligste hilsner

Zhino :)

Svar fra Anne

Hej Anonym

Jeg er ked af at høre, at du har haft en periode med cutting og at du har haft tilbagefald i år. Jeg kan godt forstå, at det har været svært at skulle gennemgå så mange svigt og jeg håber, at du får det bedre.

Hvis du har på fornemmelsen at hun også er interesseret i dig, kan du prøve at snakke med hende. Du behøves jo ikke, at invitere hende ud til at starte med. Du kan for eksempel starte med at snakke lidt mere med hende under jeres projekter eller til undervisningen. På den måde kan du måske bedre danne dig et indtryk af, om hun er interesseret i dig. 

Hvis du inviterer hende ud og hun giver udtryk for, at hun ikke er interesseret, må du tage den derfra. Det kan sagtens tænkes, at I kan fortsætte med at være venner. Selvom hun ikke har de samme følelser for dig, er der helt sikkert én derude, som er den rigtige for dig. Det er bare et spørgsmål om tid, før du møder hende

Mvh Anne

Svar fra Iben

Kære du, 

For det første er jeg rigtig ked af at høre, at du døjer med lavt selvværd - det gør bestemt ikke situationer, som denne, nemmere. Hvis du føler, at det holder dig for meget tilbage eller bliver værre, kunne det måske hjælpe dig at tale med en psykolog om det. Ligeledes hvis du oplever tilbagefald i forhold til cutting, ville jeg bestemt anbefale dig at tale med en psykolog. Sådan noget er ekstremt hårdt at kæmpe med selv, og en psykolog vil kunne give dig redskaber til bedre at håndtere de ting, der er svære. 

For det andet kan jeg sagtens forstå, at det er skræmmende at invitere pigen ud, især når du er i tvivl om, om hun er interesseret i dig på den måde. Derfor tænker jeg, at det måske ville virke mindre skræmmende for dig, hvis du begyndte at snakke noget mere med hende i skolen. På den måde kan du lære hende bedre at kende og samtidig måske fornemme, om hun også er interesseret i dig. Du kunne f.eks. spørge ind til hendes interesser, eller hvad hun kan lide at lave i sin fritid. Det ville måske også give dig nogle idéer til, hvad I to kunne lave sammen på en date :-) 

Jeg kan også komme med lidt forslag. Jeg synes personligt, at dates virker mindre skræmmende, hvis man laver noget sjovt og aktivt - f.eks. går en tur i skoven eller tager ud at cykle eller skøjte - så det kunne måske også være en mulighed. Alternativt er det altid hyggeligt at se en film, lave mad sammen eller bare drikke en kop kaffe. Det handler i sidste ende om at lave noget, som I begge har lyst til og føler jer tilpasse med. 

Jeg håber, at du kan bruge mine råd - og at du finder modet til at invitere hende ud :-) Held og lykke!

Hilsen Iben

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5079 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...