Hej jeg er en pige på 11 år der er forelsket i en dreng fra min klasse. Jeg har prøvet at spørge ham men han lavede bare sjov med det, og nogle gange når vi arbejder sammen sidder han nogen gange bare og kigger på mig. Jeg er i tvivl om han faktisk kan lide mig eller bare laver sjov. Har i nogen idé om det er for sjov eller rigtigt det han føler?
Håber i kan hjælpe
Hej med dig!
Tak for dit spørgsmål, men uh, det er svært at sige. Min umiddelbare tanke er, at det sagtens kan være, at han kan lide dig, men at han har svært ved at fortælle det, eller han måske bare ikke ved, hvordan han viser, at han kan lide dig. Det kan også være, at han bare kan godt lide at være sammen med dig og ikke nødvendigvis er vild med dig.
Om ikke andet er det altid lidt svært første gang, man oplever at blive vild med en anden person, fordi man ikke har prøvet det før, og det er ukendt. Jeg synes, du skal prøve at vente lidt og se det an. Hvis I har det godt i hinandens selskab, er det jo bare godt, og så kan det på et senere tidspunkt være, at han fortæller dig, hvad han synes om dig :-)
Kærlig hilsen,
Sofie
Hej med dig.
Åh altså de drenge, de er ikke altid til at finde ud af. Ud fra det du skriver, synes jeg godt det kan virke til at han kan lide dig. Men det virker som om at han ikke er helt klar til, at vise det over for dig. Jeg tænker at det bedste du kan gøre er at give det lidt tid, samt at gøre det det klart for ham, at du godt kan lide ham. Det jeg tænker er vigtigst er at du gør det klart for ham at du kan lide ham. Jeg tænker at det måske kan gøre det nemmere for ham, hvis han ved hvordan du har det. Det kan jo være at han er usikker på hvordan du har det og derfor ikke tør fortælle, hvordan han har det.
Så for at opsummere, fortæl ham at du godt kan lide ham og giv ham lidt tid. Dog skal du ikke vente alt for længe synes jeg, for hvis der går for længe tror jeg ikke at han er interesseret eller klar og det skal ikke gå udover dig.
De bedste hilsner
Michelle
Hej du,
Ja, det er jo ikke til at vide hvad han rigtigt føler, og det kan jo være svært, når du nu allerede har prøvet at spørge ham. Måske skal du prøve igen, hvor du sørger for at gøre det i en seriøs ramme - altså når I er alene og du tydeliggør at du mener det seriøst. Det kunne jo være, at han troede at du lavede sjov? Jeg kan godt forstå at du gerne vil vide det, men det lyder også som om, at du godt kan lide det forhold I har sammen? Hvis han kigger på dig og I snakker sammen, så kan du også vælge at nyde det, indtil han måske kan fortælle dig om han kan lide dig eller ej.
Jeg håber, at du finder ud af noget :)
- BenedicteVi har modtaget 5079 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år