Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Forelsket i min træner

Indsendt af "" på 15 år

Hej jeg er en pige, der spiller fodbold.

Jeg har fået ny træner, og hende er jeg blevet smaskforelsket i. Hun er 5 år ældre end mig, og vi snakker ikke som sådan sammen. Jeg ved ikke om hun er interesseret, for jeg tror ikke hun er til piger. Jeg har ofte mødt hende udenfor træning, og hun har hilst på mig, osv, men jeg er alt for genert og har nærmest flygtet fra hende tomatrød i ansigtet. 

Hvad skal jeg gøre? Jeg er alt for bange til at gøre noget, for hun er jo så fantastisk, og vil nødigt ødelægge noget.

Besvarelser

Svar fra Zhino

Hej med dig,

Jeg tænker, at det kan være en god idé at udvikle et godt venskabeligt forhold til hinanden først, således du på den måde lærer hende bedre at kende og dermed har mulighed for at vurdere, hvorvidt hun også er interesseret i mere. Under alle omstændigheder tænker jeg i hvert fald, at du bare skal være dig selv og tale med hende næste gang, du skal til træning. Du kan eventuelt spørge ind til, hvad hun ellers beskæftiger sig med udover fodbold, og når du engang føler, at I har lært hinanden bedre at kende og er blevet venskabelige, så kan du spørge om hun er interesseret i at mødes udenfor træningstiden. Jeg tænker i hvert fald, at det vil være den bedste tilgang til det, da hun på den måde også lærer dig at kende på et mere personligt plan.

Håber det hjalp lidt :)

Venligste hilsner 

Zhino

Svar fra Michelle

Hej med dig :-) 

Det lyder som en svær situation at stå i. I forhold til hvad du kan gøre, vil mit råd nok være at prøve og snakke lidt mere med hende og lære hende bedre at kende, selvom det er svært når man er meget genert. Måske forhører dig blandt andre som måske kender hende, om de ved om hun er til piger? Og så måske se tiden lidt an i forhold til om genertheden ikke forsvinder lidt med tiden, jo længere tid du har hende som træner og via den vej måske lære hende lidt bedre at kende :-). 

Og ellers så nyd din forelskelse og de små sommerfugle i maven den kan give, selvom den også nok kan være noget overvældende nogle gange. 

De bedste hilsner 

Michelle :-)  

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5079 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...