Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Er der interesse eller ikke?

Indsendt af "" på 19 år

Hej UngZone,

Jeg er blevet rigtig glad for den her bestemte pige, men er i tvivl om det er gensidigt...

Det hele startede med, at jeg mødt pigen til en fest hos en af min kammerater, det skal siges jeg i et godt stykke tid har haft et godt øje til hende, men da hun på daværende tidspunkt havde en kæreste måtte jeg nøjes med at drømme om hende. Men da hun langt om længe blev single, var vi tilfældigvis til samme fest, hvor jeg havde besluttet mig for at fortælle hende, hvordan og hvorledes jeg følte. Det endte med vi kyssede flere gange den aften, det er klart jeg lagde op til de fleste af kyssene, men hun lagde dog også op til et. Derudover fik jeg hendes telefon nummer og vi begyndte at skrive rigtig meget dagene efter. Vi skriver sammen hver dag, som vi har gjort i 4 uger nu. En uge efter festen valgte jeg så at invitere hende hjem til mig og forslog at vi kunne tage i biografen senere hen på aftenen. Der var ingen akavet tidspunkter, da vi var sammen, det hele kørte bare på skinner. Vi tog i biografen, hvor vi hyggede os, vi holdte både i hånd og nussede hinanden gennem filmen, bagefter filmen kørte jeg hende så hjem, hvor jeg kyssede hende og sagde farvel, det skal siges at vi begge 2 var fuldkommen ædru, da jeg kyssede hende farvel, hvilket jeg kun tager, som en god ting. Efter den aften kunne jeg slet ikke komme ned fra den lyserrøde sky igen og jeg var bare opsat på, at jeg ville lære hende bedre og bedre at kende. Vi skrev sammen dagene efter igen, hvor vi skrev om at det havde været en rigtig hyggelig aften. Når vi har skrevet sammen har hun til tider hentydet lidt "Hvis vi skal ind og se film igen, så kan vi se denne her", som jeg er blevet rigtig glad for hun har gjort. En uge efter vi havde spist sammen og været i biografen, synes jeg det virkede lidt, som om hun var lidt mere tilbageholdene end før. Der går rigtig lang tid før hun svarer på mine beskeder nu, jeg spurgte hende om jeg havde gjort noget galt siden hun var så langsom til at svare, men fik undskyldningen, at hun ikke orkede at skrive hele tiden, hvilket også er helt fair, men det er bare lidt frustrerende, at se hun er online og hun skriver med andre personer når hun har sagt hun ikke orkede at skrive hele tiden, hun sagde dog også at jeg ikke var den eneste der blev ignoreret fordi hun ikke orkede at skrive.  

Hun plejede også at kommentere på mine billeder, det gør hun hellere ikke mere, desværre. Hun er også gået hen og blevet kold overfor mig. Jeg har det lidt, som hun bare er vendt 180 grader over en nat. Jeg ved hun er en meget populær pige, som helt sikkert får mange tilbud fra andre drenge, men jeg håber inderligt, at hun har mig i tankerne stadigvæk... Jeg er blevet rigtig glad for hende og har hende i tankerne 24/7, men jeg vil bare ikke virke desperat og skrive til hende hele tiden, selvom det er det jeg har allermest lyst til. Jeg ved hun har travlt med skolen og sådan, men jeg synes ikke det er grund nok til ik at svarer i så lang tid. 

What to do?

Jeg håber I kan hjælpe mig

Tak på forhånd 

Mvh. 

Den fortvivlende dreng. 

Besvarelser

Svar fra Benedicte

Hej fortvivlede dreng,

Tak for dit spørgsmål - jeg kan bestemt godt forstå, at du er fortvivlet efter de sidste fire uger. Som du selv påpeger, må der jo være en reel grund til, at hun ikke svarer så hurtigt længere. Jeg kan sidde her og gætte på alverdens grunde, men det eneste du kan gøre, er nok at spørge hende direkte. Du nævner, at du allerede har spurgt hende, men jeg foreslår at du spørger igen og tydeliggør hvordan du har det. Du kan fortælle hende, at du ikke vil gå og vente på hende, så hvis hun ikke er interesseret længere, kan hun jo melde det ud og gøre det nemmere for dig. Selvom det jo ville være en ærgerlig slutning på det hele, kunne det måske være rart for dig at få et ordentligt svar. 

Derudover bliver jeg nok nødt til at kommentere på, at hun lige er kommet ud af et forhold, sådan som jeg forstår det. Det kan godt være svært at afslutte et forhold og pludselig være alene. Selvom det lyder hårdt, kan hun måske godt have haft brug for ekstra opmærksomhed i tiden efter "break-uppet", hvilket kan have ført til, at hun ikke rigtigt var interesseret i dig, men blot opmærksomheden. Som førnævnt er det selvfølgelig bare et udefrakommende gæt, og i virkeligheden er det kun hende, som kan give dig svaret. Udfra jeres skriverier og oplevelser det seneste stykke tid, virker det jo bestemt som om hun kan lide dig, lige så meget som du kan lide hende, så jeg vil ønske dig held og lykke og håber på det bedste for dig!

Hvis du har brug for yderligere svar, er du velkommen til at skrive igen :)

- Benedicte

Svar fra Michelle

Hej med dig og tak for dit spørgsmål :-). 


Øv det lyder som en rigtig træls situation at stå i og meget frustrerrende. 

Det lyder da som om hun er interesseret i dig og i havde det rigtig godt sammen. 

Men jeg kan godt forstå at du synes det er frustrerrende og ikke i orden at hun er så længe om at svare. Det virker også som om at der er sket et eller andet. Hun siger at hun ikke orker og det er jo i sig selv også helt okay og hvis hun også er lidt presset i forhold til skolen, kan man godt forstå at hun måske ikke har overskudet. 

Men derfor kan jeg sagtens forstå at du er ærgelig over den ændring der er sket, især fordi man godt kan fornemme at du er meget glad for hende. 

Mit bedste råd vil nok være bare at være ærlig og fortælle hende hvordan du har det. Du kan jo sige at det gør dig bekymret at der er sket den her ændring, fordi du virkelig godt kan lide hende. Det behøver jo ikke at betyde at I skal skrive sammen hele tiden, eller at hun skal kommentere alt igen. Men det kan give dig noget klarhed om hun stadig er interesseret i dig og måske kan hun finde lidt ekstra overskud til at svare dig lidt hurtigere :-) 


De bedste hilsner 

Michelle :-) 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5079 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...