Tinder flamme

Hej med jer

Jeg vil forsøge at gøre en lang historie kort. 

Jeg er den type, som altid ender med at overfortolke og overanalysere, hvilket resulterer i, at jeg har utrolig svært ved at lade tingende gå sin gang og jeg har derfor brug for et sikkerhedsnet og konstant vide, hvor jeg er på vej hen. 

Jeg har haft en fortid med at vælge den 'forkerte' type til mig, og det ender med, at jeg altid bare dropper det og har svært ved at binde mig. 

Jeg har haft tinder i lang tid, og min erfaring har været, at de typer der skriver altid kun vil én ting. Jeg vil til at starte med sige, at jeg ikke havde mødtes med nogen fra appen førhen, så jeg ved ikke, hvad 'reglerne' er. 

Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville prøve at like den modsatte type af den jeg normalt vælger. Jeg matcher så med den her super søde fyr, på 25 år. 

Vi skriver meget og har egentlig en god kemi, han foreslår en dag om vi kan skrive andetsteds, hvilket vi så gør nu. Vi skriver fra morgen til aften, på trods af han arbejder fuldtid og jeg går på studie. 

Vi kan skrive om alt mellem himmel og jord, og hver gang samtalen er ved at falde hen, så finder han en ny indgangsvinkel. Jeg forventer hverken han skriver eller opretholder samtalen alene, men han når det som regel altid før jeg selv gør. 

Vi aftalte at skulle ses første gang for tre uger siden, hvor han så skulle sove her da han kommer langvejs fra. Vi er sammen og har det skide hyggeligt, og snakker som vi skriver, på trods af jeg normalt er meget genert og tilbageholdende.

Vi snakker til langt ud på natten og falder så i søvn imens vi putter. Om morgenen har vi så sex, ellers hygger vi os resten af dagen, hvor vi snakker og går en tur, han ender med først at tage hjem sent om aftenen.

Allerede tre dage efter han er taget hjem, skriver han, at han gerne vil ses igen, vi aftaler så en weekend. Han ender med at komme to dage før onsdag-søndag. 

Vi laver alverdens ting, og i min optik har vi det rigtig godt sammen. Vi kan nemt sidde uden at snakke sammen, uden det bliver akavet, vi kan joke og tage pis på hinanden. Vi har fantastisk sex, og meget - uden jeg føler det er det eneste det handler om. Vi passede blandt andet min niece (han sagde selv, at det synes han vi skulle) og tog ud for at se sport. Jeg var også i skole og på arbejde, hvor han imellem tiden havde handlet, gjort rent og vasket op mv..

Da vi passede min niece prøvede jeg at få hende til at sige 'faster', hvortil han siger, 'hun vil hellere sige onkel' ... 'eller hun kan også starte med mit navn'. 

Mange af disse små 'hentydninger' kom undervejs, sammen med hentydninger omkring 'næste gang, skal vi...'

Dog er jeg lidt på herrensmark omkring, hvad vi egentlig er, og jeg ved ikke, hvornår det enten er passende at spørge, eller hvordan jeg skal gøre det. 

Vi har aldrig snakket om, hvad vi søgte på Tinder - seriøst/useriøst. Jeg blev nysgerrig på omkring han stadig brugte det - jeg gør ikke selv, men har stadig appen. Så da han er hos mig går jeg ind og ser, hvor langt væk han er, hvor der står 1 km, et par timer efter han er kommet hjem igen står der det normale antal km væk. 

Jeg kan mærke, at jeg føler noget helt anderledes for ham. Ikke på den måde, at jeg er fyr og flamme, kilden i maven og træng til hele tiden at have hans opmærksomhed - men jeg føler mig så tryg og tilpas med ham, og det er lidt som om vi har kendt hinanden meget længere end vi i realiteten har. Alt jeg tænker på er ham, og den følelse han giver mig, samt hvornår jeg får lov at se ham igen. 

Han er en vældig charmerende fyr, og det er det som gør det svært for mig. Ved han bare, hvordan man er charmerende, og er derfor ikke 'forskrækket' over at sige de rigtige ting, ved han, hvordan han skal dreje en til hans fordel. Eller er der noget helt reelt at opbygge på. 

Jeg vil så nødig blive mere tilknyttet end jeg i forvejen er, hvis det ikke er noget særligt. Jeg er ikke god til at tyde signaler for, hvornår man er interesseret og hvornår det er 'for sjov'. 

Derfor skriver jeg til jer.

1) for at få et 'mandligt' syn på sagen - eller kvindelig fra nogen som har stået i samme situation. 

2) for at få et svar på, hvornår bør man tage snakken 'hvad er vi', og hvordan bør man gribe den an? Særligt nu når vi ikke lige ses til hverdag. 

Tusinde tak for at læse med.