Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Hvordan fortæller jeg det bedst?

Indsendt af "" på 13 år

Hej ungzone

Jeg er en pige på 13 år og har en kæreste.

Jeg føler mig klar til at kysse ham, men ved ikke om han er.

Og har ikke lyst til at gøre det uden han er klar for så bliver det bare akavet.

Men hvordan får jeg spurgt ham bedst? Jeg tænker ikke den bedste måde er at sige det lige ud for så bliver det rimlig akavet. 

Besvarelser

Svar fra Iben

Kære du, 

Hvor dejligt for dig, at du har en sød kæreste, som du godt kunne tænke dig at kysse.

Nu siger du selv, at du ikke vil spørge ham direkte, fordi det kan blive lidt akavet, men mon ikke han også har lyst til at kysse dig? Så er det vel ikke så akavet :-)

Hvis du alligevel gerne vil undgå at sige det lige ud, kan du måske spørge ham, om han har lyst til at kysse dig. Så virker du jo bare nysgerrig - og så kan det være, at han svarer ja, og hvis han gør det, kan du fortælle ham, at du har det på samme måde. Så tænker jeg ikke, at det er spor akavet.

Du kan også prøve at sende ham lidt hentydninger - f.eks. sætte dig lidt tættere på ham, når I er alene, eller kigge ham dybt i øjnene, eller kigge på hans mund. Så kan det være, at han fornemmer, at du har lyst til at kysse ham. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen.

Hilsen Iben

Svar fra Michelle

Hej med dig og tak for dit spørgsmål :-) 

Jeg synes at det er så flot at du også tænker på om hvorvidt din kæreste er klar, for det er nemlig også meget vigtigt. Jeg kan godt forstå at du tænker at det kan være akavet at sige det til din kæreste, men jeg tænker faktisk at det er den bedste måde. Måske du kunne gøre det over mobilen, hvis I skriver sammen der? Så bliver det måske ikke så akavet, som hvis I sad over for hinanden. 

Jeg ønsker dig alt held og lykke med det hele. 


De bedste hilsner 

Michelle  

Svar fra Sofie

Hej med dig,

Jeg tror, det bedste, du kan gøre, er at fortælle ham, at du har tænkt på, at du gerne vil kysse ham, men du er usikker på, om han er klar til det. Måske har han det faktisk på samme måde. 

Held og lykke med det :-) 

Kærlige hilsner, 

Sofie

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...