Jeg har i måske et halvt år kunne lide min bedstevenindes storbror han er to år ældre en mig og er rigtig sød mod mig og hjælper mig altid (men hved ikke om han kan lide mig) jeg hved bare ikke om jeg skal sige det til min bedsteveninde ved bare ikke om hun siger det vider hvad skal jeg gøre?
Hejsa,
Jeg kan da godt forstå, at du er blevet glad for din venindes bror, siden han hjælper dig og er sød mod dig. Han lyder som en skøn person.
I forhold til om han kan lide dig, så er det sådan noget man desværre kun kan få svar på ved at spørge direkte. Så for at få et tydeligt svar, så vil du en dag nok være nødt til at finde en måde at lade ham vide, at du godt kan lide ham.
Når det kommer til, om du skal fortælle det til din veninde, så kommer det måske an på, hvor tætte I er, og hvor god hun er til at holde på hemmeligheder. For hvis man fortæller en hemmelighed til andre, så skal man gerne stole 100% på dem, for ellers er der en lille risiko for, at hemmeligheden kan blive sagt videre.
Jeg kan dog godt forstå, hvis du gerne vil fortælle hende det. Når man er forelsket i nogen, vil man jo gerne dele det med sine tætteste venner og snakke om det. Du kan måske gøre det tydeligt for hende, at det er virkelig vigtigt, at hun ikke fortæller det til nogen som helst andre?
Du kan også prøve at spørge dig selv, hvad det værste, der kan ske er? For hvis du deler det med hende, og det bliver sagt videre (enten fordi hun gør det med vilje eller ved et uheld), hvad vil der så ske?
Måske sker der slet ikke noget slemt ved at fortælle hende det, og selv hvis hemmeligheden slipper ud, så gør det måske ikke så meget? Selv hvis det kan blive en anelse akavet lige efter, så vil hendes storebror nok bare føle sig smigret over, at du kan lide ham og stadig være sød ved dig.
I sidste ende er det kun dig, der kan bestemme, hvad du helst vil og om du er okay med at løbe en lille risiko for at få lov til at dele din forelskelse med din veninde.
Jeg håber, mit svar giver mening og kan hjælpe :)
Med venlig hilsen,
Marissa
Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år