Jeg er lidt forvirret over en dreng, som jeg lærte at kende sammen med min veninde for et stykke tid siden. Vi går alle på samme årgang, men efter sommerferien skal jeg på efterskole, han skal i 10. klasse, og min veninde starter på gym. Min veninde har ofte travlt, så det er især mig og ham, der er blevet tætte. Vi ringer, går ture og snakker om både hverdag og personlige ting.
For 3 dage siden gik vi en længere tur.
Vi snakkede om alt muligt og der var flere hints men de primære var fx at han lagde hovedet på min skulder da vi sad ved en bænk og så solnedgangen ved stranden, satte en blomst bag mit øre (klassiker) og da vi sad på bænken inde han lagde sit hovede, var hans arm om min skulder/ved ryglænet. Da vi skulle sige farvel, gav vi hinanden et langt kram, stod bagefter et øjeblik og holdt øjenkontakt, krammede så igen hvor han trak mig tæt ind til sig, og inden vi gik hver til sit, fjernede han en hårlok fra mit ansigt og kyssede mig på panden.
Vi stod igen lidt og gloede på hinanden hvor vi så vinkede farvel og vi cyklede der fra i hver vores retning.
Han har også sagt, at jeg er “nem at holde af”, at det bliver mærkeligt, når jeg tager på efterskole, og han taler om ting, vi kan lave, i weekenderne/ferierne. Han har også engang skrevet: “Hvis du stadig er jomfru efter efterskole, så hjælper jeg dig.” Jeg ved ikke, om det var ment som en seksuel joke, romantisk hentydning eller hans måde at drille på. Eller om det er ham der hjælper mig ved at udføre det, eller ham der wingmanner mig.
Men det, der forvirrer mig mest, er, at han under den samme tur fortalte, at han var lidt vild med min veninde (hende jeg lærte ham at kende med), og spurgte, om jeg troede, han havde en chance hos hende. Hun ser ham dog ikke på den måde så sagde nej nok ikke. Han virkede forstående og tog imod det. Alligevel siger han at han forventer vi holder kontakt men at det muligvis glider lidt ud mellem min veninde og ham.
Så, lyder hans adfærd som noget, man gør med en nær ven, eller virker det mere som om, han har romantiske følelser for mig? Hvad fanden gør jeg hvis han har? Og hvorfor opføre sig sådan over for mig, hvis han egentlig var interesseret i min veninde? Er totalt forvirret og kan ikke finde hoved og hale i det hele. Jeg vil ikke sige jeg er vild med ham, men tror godt jeg kunne blive det. Havde i hvert fald lyst til at kysse ham da vi sagde farvel og tage hans hånd. Sådan noget her er btw helt nyt for mig. Og tydeligvis betyder det også noget for mig hvordan har har det med mig, siden jeg nu skriver ind her. Men tror måske jeg er begyndt at blive nysgerrig på ham og lidt spændt også.
Desuden er der også mange andre oplevelser, men har ikke plads til dem alle for så bliver brevet for langt.
Derfor tak for din tid????
Håber du kan hjælpe mig med at finde hoved og hale, svare på nogle af mine spg eller komme med tips mm.
Kh
Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år