Brevkassespørgsmål
Utrolig forelsket
Indsendt af "Anonym" på 16 år
På min efterskole er jeg blevet utrolig forelsket i en pige
I starten da vi begyndte at snakke sammen havde vi det sjovt. Det var i den periode hvor jeg blev forelsket. Vi har lavet en nogle ting sammen på skolen som fx at gemme os alene på skolen hvor vi havde mørkegemmeleg ( lyder måske lidt barnligt)
Uger senere stod vi alene nede i et rum og jeg var så tæt på at kysse hende. På en eller anden måde skete det ikke. Jeg ved ikke hvorfor! og jeg har været ærgerlig over mig selv siden.
Nu har JEG det sådan at hun ikke vil have så meget med mig at gøre. Vi kan stadig snakke sammen og have det sjovt men der er nogle ting vi ikke rigtig gør længere. Fx gav vi hinanden et kram inden vi skulle i seng og når jeg siger godnat, siger hun også godnat men går ind på pigegangen uden at give mig et kram.
Skal jeg tage det som en afvisning? - siger jeg til mig selv at jeg ikke skal men er det rigtigt?
Ps måske er det lidt svært at forstå, men tro mig jeg er så vild med hende og jeg vil så gerne være kærester med hende !!
Svar fra Teddy
Hej Christoffer
-Når man er 16 og er små forelsket, må man godt være lidt barnlig ;)
Jeg har selv gået på efterskole, og kender godt din situation og tanker. Hun afviser dig måske, men tror det er fordi at hun ikke tror at du vil mere med hende, hvor hun måske vil mere. Hun ville sikkert gerne kysses dengang, og det kunne hun måske se at du også ville. Men du gjorde det ikke, og det kan jo skabe nogle ærgerlige tanker i hendes hovede.
-Prøv at snak med hende, hvordan i har det, hvordan hun har det. Og måske spørger hun endda hvordan du har det? :)
Hvor galt kan det gå ! :)
Held og lykke
-Teddy Petz
Svar fra Jesper
Hej Christoffer
Kan sagtens følge dig i at det måske er lidt mærkeligt at hun lige pludselig er blevet sådan, men uden jeg ved det tror jeg det er fordi hun måske inderst inde er bange for at miste dig som ven, og derfor måske tager lidt afstand for ikke at du for alt for mange følelser for hende, og venskabet bliver ødelagt.
Tror hun vil vise dig at hun ikke har de samme følelser for dig, men det er lidt mærkeligt at hun gør det på den måde, og syntes da du skal ( hvis du har mod på det ) spørge hende hvad der er galt og hvorfor hun sådan bare har ændret sig, og hvis du ikke har det godt med at gå hen og spørge hende om det, så giv det lidt tid for at se om det ikke skulle ændre sig igen.
Håber det lykkes for dig,
Jesper holmegaard
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år