Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Hvordan får jeg ham, tættere..

Indsendt af "Anonym" på 15 år

Hej, jeg er en pige på 15 og jeg har fået øjne op for en helt speciel, som jeg ikke regnede med.
Jeg går i 9 klasse og har derfor projektuge, jeg er i gruppe med en dreng fra min klasse.
Vi har været hjemme hos mig hele ugen, han er bare så dejlig.
Han er ligeså høj som mig, og nej det er ikke tit jeg oplever det da jeg er 1,85 høj. :3
Han er virkelig fantastisk flot, og sød. Når vi arbejder og jeg sidder enten læser eller skriver så hvis jeg kigger han på mig og vi får øjenkontakt så kigger han genert ned igen.
Men problemet er jeg ikke helt ved jeg skal gøre fordi, jeg havde en kæreste har for et måned siden som jeg slog op med fordi jeg havde mistet følelserne for. Men han bomber mig med sms'er hele tiden og det har han så opdaget. Og jeg ved ikke om det er for tidligt at blive glad for en anden, nu hvor jeg allerede havde mistet følelserne for min ekskæreste inden jeg slog op.
Men tilbage til ham, han giver mig hele tiden komplimenter, kigger på mig og får øjenkontakt.
Når vi går sammen, skal han altid tage min vante, skubbe lidt til mig og selvom der er 3 meters plads går han helt op af mig sådan skulder mod skulder.
Hvis vi ligger i min seng og laver opgaver, rører han ved mit hår, nusser mig på kinden eller ligende.
Hvis vi er færdige og ligger i min seng vender vi imod hinanden og han søger altid øjenkontakt, men når han får den bliver han genert og kigger lidt væk igen, han smiler altid hvis jeg siger hans navn og kigger genert på mig. Min seng er altså en 1 mands seng så vi ligger ret tæt, vi lå under samme dyne og hvis jeg skulle noget flettede han ben med mig.
Men når han så skulle hjem sagde han bare "Vi ses imorgen" og gik, uden et kram eller noget.
Han skriver ikke til mig og jeg skal skrive til ham, men jeg er selv virkelig usikker på om han overhovedet er interesseret i mig.
Men nu er projekt ugen slut, og jeg vil ikke have at vi kun skulle have projekt ugen at være sammen i.
Jeg vil gerne være mere sammen med ham og se mere til ham, men hvordan ved jeg om han vil det samme? Og hvordan skal jeg give ham hentydninger til jeg gerne vil se mere til ham.
Fordi jeg tror jeg er blevet rigtig glad for ham, sammen med mine veninder kommer hans navn altid ud af min mund på en eller anden mærkelig måde, han dukker altid op i mine tanker og jeg har taget mig selv i flere gange at smile fordi jeg tænkte på ham.
Han har aldrig haft en kæreste og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det fordi mit indre eksplodere snart, hvis det kun blev til "projekt ugen".
Jeg vil så gerne, men ved heller ikke selv om jeg bare er glad for ham eller en smule forelsket.
Hvad skal jeg gøre, søde brevkasse?

Besvarelser

Svar fra Charlotte

Hej "Den jeg nu er"

Først og fremmest synes jeg du skal gøre det helt klart overfor din eks at du faktisk ikke gider have han skriver til dig hele tiden. Og hvis han bliver ved, så lad vær med at svare på dem. Så kan man da håbe han holder op på et tidspunkt(:
Med hensyn til ham den anden, så synes jeg bare at du skal springe ud i det og sige til ham at du godt kunne tænke dig at se lidt mere til ham, efter projekt ugen er færdig. Drenge og mænd er generelt(ikke at sige at der ikke findes undtagelser - for det gør der!) rigtig dårlige til at forstå hentydninger, så du bliver altså nok nødt til at sige det til ham direkte. Hvis du bliver alt for nervøs kan du jo vælge nødløsningen os sende en SMS.
Det lyder som om du rigtig godt kan lide den her fyr, så du må jo gøre noget for at få fat på ham. Jeg synes ikke det er for tidligt i forhold til dit "gamle" forhold, når du nu så godt kan lide ham her den nye.


Håber du klarer det!

Med venlig hilsen,
Charlotte

Svar fra Cæcilie

Kære "den jeg nu er".
Det lyder som om at du er blevet rigtig glad for den her dreng. Og som du beskriver det, så er han også blevet rigtig glad for dig. De ting som du beskriver er bestemt et tegn på at dine følelser er gengældt. Godt nok sagde han bare "vi ses i morgen" da han gik, men som du selv siger, så er han lidt genert.

Som jeg ser det, så har du intet at miste. Så bare spring ud i det! Du behøver ikke at give hentydninger til at du gerne vil se ham. Du kan bare sige eller skrive til ham om han ikke har lyst til at kigge forbi igen en dag.

Du behøver ikke, på nuværende tidspunkt, at vide om du bare er glad for ham, eller forelsket. Det finder du ud af, jo mere tid i bruger sammen. så spring ud i det, og spørg ham om han ikke har lyst til at ses igen.


- C
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...