Ja nu står jeg så i en situation jeg aldrig havde troet jeg skulle blive stillet i. Jeg har altid været den fornuftige person i min vennekreds, altid været den mest modne osv. Nu er det bare sådan at jeg i sensommeren 2012 flyttede fra den ene ende af Danmark hvor jeg har boet hele mit liv til den anden ende pga. at jeg fik en elevplads. Det gik også ok, selvom jeg i den første måneds tid syntes at jeg var meget alene.
Dog mødte jeg til en fest jeg var til på det kollegie jeg bor en masse søde og dejlige mennesker og specielt 1 sprang mig i øjnene. Høj, mørkhåret, slank men alligevel lidt trænet, alt det jeg altid har syntes var tiltrækkende ved en mand sad foran mig på én af stolene oppe ved baren. Jeg var dog ALT for genert til at sige hej til ham, men jeg blev i stedet grebet i armen af én af de andre og satte mig ned og lærte folk at kende, samtidig med at jeg forfærdeligt fuld... Det endte med at jeg gav mit nummer væk til en fyr som var super flink (men dog ikke kærestepotentiale). Det skal lige siges at jeg havde kæreste på daværende tidspunkt. Dog gik der ikke meget mere end en måneds tid før jeg slog op med min daværende kæreste. I mellem tiden fra festen til jeg slog op med min kæreste havde jeg snakket meget med ham her fyren fra baren. Vi havde bare snakket, spillet kort og drukket te sammen, det var super hyggeligt og jeg var glad for at have fundet en ven så langt væk hjemmefra og specielt i tiden op til at jeg slog op med min kæreste, var det virkelig rart at have 1 at snakke med om det.
Jeg havde i lang tid, (allerede før jeg flyttet hjemmefra) følt at mit forhold til min ekskæreste var slut, jeg havde bare ikke haft modet til at fortælle ham det...
Det gik hverken værre eller bedre end at jeg 14 dage efter jeg havde slået op med min kæreste sad i min lejlighed og skrev med ham fyren som jeg havde snakket rigtig meget med. Han var selv 3 måneder tidligere kommet ud af et seriøst forhold (han havde været forlovet i længere tid). Han spurgte mig så over sms om jeg ikke kom ned til ham og sov, han følte sig ligesom jeg ensom og han forsikrede mig over sms at han ikke var ude på andet end at sove sammen. Han ville ikke være kærester eller have sex.
Efter lidt spekulation gik jeg så med til at sove hos ham og jeg gik derned. Da vi havde lagt os til at sove, lå vi først i hver sin side af sengen, men pludselig tog han fat i min hånd og førte den over på den anden side af hans overkrop så jeg lå med armen over ham. Kunne mærke at begge vores hjerter bankede hårdt og vi var lidt nervøse ved at dele seng med en man ikke rigtig kendte. Vi fik ikke sovet særlig meget, men vi fik snakket og rørt og nusset og pludselig var der en hånd nede i min BH. Jeg blev helt vildt tændt men prøvede at holde det tilbage, og kunne mærke at han heller ikke var helt ubemærket med hvad der skete. Det blev dog ikke til mere end nussen og kælen og vi lå i ske og snakkede og jeg var helt forblændet. Men han fortalte mig igen at han ikke ville mere end at være venner og hvordan jeg havde det med det, jeg sank en klump og ja, jeg løj. Jeg sagde at det havde jeg det helt fint med.
Næste gang jeg sov hos ham havde vi sex og det havde vi nogen gange i den næste måneds tid. Her op til juleferien fortalte han mig så at han skulle på date og jeg kunne se på ham, at han glædede sig. Da vi begge kom tilbage fra juleferie, fortalte han mig så, at denne date var gået rigtig fint og jeg kan se på ham, at han nok er forelsket i hende. Da jeg var ovre hos ham den anden dag for at låne en støvsuger (vi har ikke noget kørende længere, ikke indtil han ved hvad der kommer til at ske mellem ham og hans date, da hun har sagt hun indtil videre bare gerne vil være venner), så jeg at han havde et billede af hende stående på sit bord...
Jeg kunne mærke med det samme at jeg blev jaloux. Han har spurgt mig flere gange hvordan jeg har det med det og har løjet hver gang, har bare sagt at jeg har det fint. Men jeg tænker på ham hele tiden og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg vil så gerne fortælle ham hvad jeg føler, men jeg ved jo at han er vild med en anden og de skal formentlig på date igen her til februar, jeg mener, jeg prøver at glemme ham, gå på date med andre, men jeg kan ikke få ham ud af hovedet... Hver gang jeg ser en film hvor nogen kysser eller har sex eller er vilde med hinanden, så tænker jeg på ham... HJÆLP hvad skal jeg gøre?
Lige her til sidst bliver jeg nødt til at fortælle, at han bliver 33 år i år og jeg bliver 20 år, så der er stor aldersforskel og hende han har mødt er på hans egen alder... Fuck hvor er det et dilemma jeg har sat mig selv i. Jeg håber i kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre?
Undskyld det blev så langt, er bare så fortvivlet!!!
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år