Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 14 år
Anonym
Indsendt af
pige på
14 år
Graviditet
Kære du,
Først og fremmest vil jeg sige, at der ikke er noget unaturligt i at bløde første gang, man har sex. Det er helt normalt og har heller ikke noget at gøre med, at kondomet sprang. Men det er selvfølgelig meget uheldigt, at kondomet sprang, for så er der en risiko for, at du kan være blevet gravid.
Hvis kondomet springer, og man ikke er på p-piller eller lignende, er det en god idé at tage en fortrydelsespille, MEN den skal tages så hurtigt som muligt og senest 72 timer (3 døgn) efter, at man har haft sex. Derfor er det nok desværre for sent for dig at tage en, når du læser dette svar.
Derfor vil jeg anbefale dig at tage en graviditetstest for at sikre dig, at du ikke er blevet gravid. Du kan købe en i et supermarked (de hænger oftest ved kassen) eller på apoteket. Alternativt kan du tage til lægen og blive undersøgt hos ham/hende.
Selvom sandsynligheden for, at du er blevet gravid, nok ikke er så stor, er det super vigtigt, at du får det tjekket. Så kan du også bedre slappe af bagefter :-)
Håber mit svar kan hjælpe dig. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen.
Held og lykke!
Hilsen Iben
Hey du!
Jeg kan godt forstå, at det hele virker skræmmende lige nu, men du er ikke alene i det her. Det er vigtigt for mig at understrege, at I var to til den her tango, og at der er hjælp og råd at hente.
For at starte et sted, så virker en fortrydelsespille op til 72 timer efter sex, men virker bedst jo tidligere man tager den.
Så det er for sent
med nødpræventionen.
Jeg vil i stedet anbefale dig, at du hurtigst muligt får en tid hos din læge.
Han/hun vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, om der er noget, og din læge
vil også kunne fortælle dig og rådgive dig i, hvad dine muligheder er.
Hvis der er noget, så slipper du ikke for at skulle fortælle dine forældre det. De bliver måske sure i første omgang, men det er en pris, som I må betale. Og mon ikke, at de bliver gode igen bagefter? Jeg tror, at de fleste forældre vil være der som støtte i den her situation, som du står i.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra!
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"
- Anonym