Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4364 spørgsmål og givet 6947 svar de sidste 15 år
2021-10-21T07:57:28: 1

Brevkassespørgsmål

Jeg er gravid

Indsendt af pige15 år


Hej, jeg er en pige på 15 år og jeg er gravid. Jeg skal have en abortpille her hurtigst muligt men jeg ved ikke om jeg skal fortælle det til faren. Vi er ikke sådan sammen det er mere en friends with benefits situation så er ret i tvivl. 
pige
Graviditet

Graviditet

Se flere

Besvarelser

2021-10-22T10:16:34 1
Lotte

Kære du

Det lyder til at være en svær situation, du står i. Det kan være svært at rumme at være gravid, når det ikke er ønsket og samtidig skulle takle situationen med en abort. 

Umiddelbart er det op til dig om du ønsker at inddrage faren til barnet i situationen eller ej. Som udgangspunkt er det en situation, som I har bragt jer i sammen uanset om I er i et forhold eller ej. Man kan måske derfor også sige, at han burde blive oplyst om det skete, da det også er noget, der involverer ham. Dog er der ikke nogen, der kan beslutte for dig om det er noget, du vælger at dele med ham eller ikke. 

Jeg vil dog sige, at hvis det er en sexpartner, som du fortsat regner med at være sammen med efter din abort, så kan det måske være en god idé at snakke med ham om situationen. På den måde kan I være sammen om at være opmærksom på sikker sex. Nu har I i hvert fald et bevis på, hvordan det kan gå uden brug af fx kondom og det kan derfor blive en påmindelse om, hvorfor I bør beskytte jer ved samleje. Det kan derfor være nemmere, hvis han også ved hvorfor det er vigtigt. 

Derudover kan det også være godt at dele med ham, da det kan være en både svær og overvældende situation for dig at stå i. Jeg tænker derfor, at det er vigtigt, at du ikke går alene med denne oplevelse og det kan være hjælpsomt at dele det med ham, som det er sket sammen med. På den måde kan du få luftet nogle af dine tanker og han kan også sætte ord på, hvad det gør ved ham, at det er sket.

Uanset om du vælger at fortælle ham det eller ikke, så håber jeg, at du vælger at dele situationen med nogen, som du har tæt på og som du føler dig tryg ved. Det kan godt være, at du ikke umiddelbart føler så meget omkring det lige nu, men det er også meget naturligt, at man først reagerer senere, fordi det lige skal synke ind.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp. Du er altid velkommen til at skrive herind igen.


Kærlige hilsner fra

Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget"

- Anonym