Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7392 svar de sidste 17 år
2013-07-10T12:39:21: 2

Brevkassespørgsmål

At slå op på en pæn måde


Hej TheLove. Jeg er blevet kærester med den her pige, men jeg har utroligt svært ved at tolke mine følelser så det jeg troede var en forelskelse i starten var nok bare en kildrende fornemmelse fordi jeg fik opmærksomhed fra en pige. Nu har vi været kærester i knapt 2 mdr. og jeg føler bare at alle de følelser er faldet til jorden og hun er ikke den helt igennem fantastiske pige oppe i mit hoved som hun var i starten. Hun giver udtryk for at hun er helt utroligt glad for mig og jeg er den bedste kæreste og jeg gør hende glad hver dag osv. men jeg tror bare ikke at jeg kan have et forhold med hende længere. Jeg fortryder inderligt at jeg overhovedet blev kærester med hende i starten fordi jeg bare ender at såre hende nu. Jeg ved i bund og grund faktisk ikke hvad jeg vil. Jeg skal starte på ungdomsuddannelse efter ferien hvor jeg kommer til at møde en masse nye mennesker og jeg føler, selvom det nok er forkert, at ved at have en kæreste begrænser jeg mine muligheder for at få nye bekendtskaber. Måske er vi også bare for forskellige.. Hvordan slår jeg op med hende på en pæn måde uden at hun bliver alt for ked af det? Er det overhovedet det rigtige at gøre? Og hvordan lærer jeg at fatte mine følelser ordentligt så det ikke sker igen?

Håber i kan hjælpe for jeg føler mig helt fortabt, venligst ''Ham''
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2013-07-12T15:10:59 1
Martin
Hej "ham",

Der er aldrig nogen nem måde at slå op på. Det er i hvert fald sjældent at den ene eller anden part ikke vil får det dårligt. Men, og det næste er vigtigt:

Hvis du ikke føler det samme for hende, som hun gør for dig, så er du nødt til at slå op med hende. Det er synd hun skal rende rundt og tro du elsker hende, men at du så ikke gør det. Dette fortjener ingen og eftersom du nok stadig synes lidt om hende, så må du bare gøre det bedste for jer begge... også selvom hun vil blive ked af det.

Den bedste måde at slå op? Der findes ingen. Den mest retfærdige måde til gengæld er at du mødes med hende og i sætter jer ned og snakker det igennem. Giv hende muligheden for at blive siddende og holde om dig, hvis hun får det skidt, og lad hende gå uden at følge efter hende, hvis hun bliver ked af det og ikke vil snakke med dig. Det er nok det eneste at gøre.

Bare forsøg at forklar tingene på en god måde, så i om ikke andet slutter det pænt af. Efterfølgende får hun det måske dårligt, men sådan er det og det er bedre end at blive holdt for nar. Formentlig har hun også nogle gode veninder der kan støtte hende i den kommende periode.

Måden du bedst lærer at forstå dine følelser på, er sådan set via disse mindre gode oplevelser. Du kan kun blive klogere på det hele, hvis du får truffet nogle forkerte valg. Næste gang venter du måske mere og giver det hele bedre tid, før du kommer sammen med en?


Håber du kunne bruge mine svar, ellers er du velkommen til at skrive ind igen eller smide en kommentar nedenunder.

Med venlig hilsen,
_Martin
2013-07-16T23:33:19 1
Cæcilie

Kære "Ham", 

Jeg tror vi alle sammen har på præcis samme måde som dig, i forhold til det med ikke at kunne tyde sine følelser nogle gange.  Det kan være rigtig svært at vide hvad man føler, inderst inde. Og det er ikke lige sådan at lære, skulle jeg hilse og sige. Jeg er 20, og har stadig ikke lært det. Jeg tror desværre ikke at der er en opskrift på hvordan man gør.

Mit råd til dig er at du skal være 100 % ærlig overfor hende. Man kan komme ud i noget rod, hvis man ikke er ærlig.

Fortæl hende, at du ikke føler det samme for hende som du gjorde i starten, og at du derfor ikke kan fortsætte. Hun bliver såret lige meget hvad, så der er ikke andet for end at få det gjort, så i begge kan komme videre med jeres liv.


Venligst C

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Det var mig, der slog op, men aldrig har noget føles så forkert eller hårdt

Hej brevkasseJeg står lige nu i den situation, at jeg har valgt at gå fra min kæreste. Vi var sam...

hjælp mig med at forstå kærlighed

Hejjeg har levet et turmult liv. er sendiagnostiseret autist, adhd, og ptsd. har dysfunktionel forho...

Ved ikke hvem jeg skal vælge

Jeg synes virkelige jeg står i et dilemma. Der er to drenge jeg holder meget af og jeg aner ikke hv...

Savnet til min ekskæreste

Hej, jeg skriver ind, fordi jeg den seneste måned har savnet min ekskæreste. Jeg slog op med ham f...

Kærestes ex

Hej jeg skriver ang at min kæreste slog op med sin eks  for snart 4 år siden. Hvor de så har...

Er det okay?

Hej brevkasse. Jeg tror godt at der er en fyr jeg har et crush på, men jeg er usikker på om det er...

I tvivl om forhold

Hej, jeg har været sammen med min kæreste i 4 år og jeg elsker ham utroligt højt. Dog er jeg på...

Jeg elsker ikke min kæreste mere?

Hej brevkasse!Jeg har i lidt tid gået og haft en følelse af at jeg ikke elsker min kæreste mere, ...

Min kæreste vil slå op

Hej Brevkasse,Min kæreste bor på Sjælland, mens jeg bor i Jylland.  Det gør det svært nok ...

"Det er første gang jeg benytter denne hjemmeside, men har hørt en masse godt om den!"

- Anonym