Jeg har en kæreste. I noget tid gik jeg og overvejede, om jeg virkelig ville ham, da jeg begyndte at miste sexlysten. Det gjorde mig bange, at jeg pludselig fik det sådan, da jeg normalt elsker at dyrke sex! Men jeg ved også, at det ikke kun er i forbindelse med ham, at jeg har mindre lyst, end jeg plejer, men generelt. Jeg snakkede med ham om, hvordan jeg følte og sagde, at jeg gerne ville slå op. Han var helt knust, og efter jeg havde sagt det, gik det op for mig, hvor ked af det, jeg ville være over at miste ham. Jeg kunne slet ikke stoppe med at græde og havde mest af alt lyst til at slette de sidste minutter fra mit liv. Heldigvis er han ret stædig og forsøgte at få mig tilbage, så vi til sidst fandt sammen igen. Jeg er dog stadig ikke helt sikker på, hvad jeg skulle have gjort. Han siger, at han er helt okay med, at jeg har mistet lysten, og at han bare vil have mig. Og sådan vil jeg så gerne have det til at være. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, om min manglende sexlyst har noget med ham at gøre, selvom jeg heller ikke har den udover? Jeg er så træt af denne situation, for jeg elsker ham og ville sådan ønske, det kunne blive som før igen.
Desuden har denne hændelse, naturligvis, gjort ham meget paranoid og hungrende efter konstant bekræftelse. Det kan være anstrengende, og jeg har sådan lyst til at sige, at han ikke skal være bekymret. Det standser mig bare, at han bliver ubehagelig, bebrejdende og selvretfærdig. Så bliver jeg provokeret..
Nogle forslag til, hvordan dette kunne håndteres?