Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Hej!
Puha det er et svært valg du står overfor. Når du beskriver
din kæreste, lyder han som om han tager dig for givet. Bare fordi man er
kærester (eller forlovet) betyder det ikke at man skal begynde at gå mindre op
i hvordan man behandler hinanden. Jeg lagde især mærke til at han har truet med
at være utro – det er ikke i orden! For mig ser det ud som om du skal tænke
over en vigtig ting: Ser du dig selv bygge en fremtid op med ham? Tre år er
ikke lang tid i forhold til et helt liv. Hvis du virkelig elsker ham, så må I
tage en snak om hvordan du har det i forholdet. Prøv evt. at tage på nogle
dates, tage på en weekendferie og prøv at genfinde den gnist der var i starten.
Selvfølgelig kan man ikke være nyforelsket for evigt, men det er vigtigt at
huske hvordan det var dengang og hvad det var der gjorde den anden helt
fantastisk. At du har været sammen med din kæreste i så lang tid, kan godt være
vanskeligt når man er ung og man kan godt miste sig selv. Du skal tænke godt
efter, om du ofrer for meget af dig selv og din glæde for at være i forholdet.
Selvfølgelig skal du tænke over om singlelivet og de mange fyre kun lyder
attraktivt fordi det er noget du ikke har, men sådan læser jeg det ikke. Når I ”kun”
har været samme i tre år og forholdet allerede er så problematisk, så må I
enten arbejde hårdt for at finde hinanden igen eller også må du slutte det
(både for hans skyld og for din egen). Det eneste der vil være en fejl og en dum idé, er at leve et liv hvor man aldrig føler sig rigtig glad. Og når jeg læser dit spørgsmål, lyder
det som om du allerede godt selv ved hvad der er det rigtige at gøre. Held og
lykke J
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 3648 spørgsmål og givet 6243 svar de sidste 12 år
100% anonymt · 100% gratis
"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd."
- Anonym