Brevkassespørgsmål
Dominerende kæreste
Hej,
Jeg er en pige på 23, og jeg skriver her fordi jeg ikke ved hvad jeg skal stille op med min dominerende 23 årige kæreste gennem et år.
Han er helt vildt karismatisk, gudesmuk og veltalende, dén type fyr som alle drejer hovedet efter eller rødmer overfor: Kassedamen, buschaufføren, og resten af klodens kvinder. Bortset fra at hans sociale skills er på det højeste er han også rig, sjov og fysisk og psysisk stærk. Han har for kort tid siden startet sin egen virksomhed helt fra bunden og helt alene.
Nu til vores parforhold. Ja, med de ovenstående kvaliteter ved jeg at jeg er heldig han har valgt mig og droppet vanen med en ny pige hver weekend. MEN - samtidig med at jeg elsker ham, hader jeg ham også. Når vi har det godt er der ingen problemer, men så snart der er anledning til en konflikt, størrelse ligegyldig, bryder helvede altid løs:
Han taler ned til mig, siger at jeg skal betragte det som en gave at få lov til at være sammen med "ham der kan få hvem som helst" og derfor adlyde og bøje hovedet. Han siger at vi ikke er ligestillede og at han er mig overlegen fra naturens side. Derfor bør jeg indordne mig hans regler. En rigtig macho mand ja. Jeg betaler ikke nogen husleje, den klarer han alene da han synes det er mandens opgave at tage sig af kvinden. Til gengæld forventer han at hans ord er lov.
Eksempler: For et par uger siden skulle jeg hjem til en veninde der bor 30 min med toget fra os, det havde været aftalt i to uger og jeg havde ikke set hende eller nogen anden veninde i næsten 2 måneder. Dagen inden, fredag, modtager jeg en sms fra ham hvor der står "Vi bliver nødt til at arbejde på mit skolearbejde i denne weekend, jeg skal have 2 sider klar til tirsdag". Dertil svarer jeg "ok, det ordner vi på søndag, det vil max tage 2 timer. Imorgen har jeg en aftale med Anne. Derefter bryder helvede løs, og han tvinger mig til at aflyse min aftale for at hjælpe ham med hans lektier, med bl.a. ordene "Bare ærgerligt, hvis du ikke aflyser slår jeg op. Tænk at du vælger din veninde over mig, nu kan jeg igen se hvilken slags person du er, egoistiske idiot, tænk at man kan være så selvcentreret". Jeg ender med at skrive hans opgave tidlig lørdag morgen og derefter tage hjem til min veninde. Roen varede dog ikke længe da han tvinger mig til at komme hjem efter et par timer. Endnu et skænderi hvori han kalder mig egoist, idiot, sindssyg, ingenting uden ham. Derudover siger han ting som: "jeg kan sagtens erstatte dig", "jeg kan glemme dig på én dag", "du er kvinden, så du skal indordne dig min mentalitet, det er det kvinder gør" , "du skal lære at adlyde din mand", "du har ingen respekt" osv. Han googlet lidt, og givet ham diagnosen narcissist.
Hertil skal det dog siges at ifølge "hans egen bog" opfører han sig til punkt og prikke: Han inviterer ikke hans venner herhjem, han sørger altid for min sikkerhed (betaler taxa fx) og vil sikre mig en sikker og stabil fremtid igennem hans firma. Et rigtigt ægteskab fra før anden verdenskrig.
Derudover er der nogle andre "regler". Før ham havde jeg en tysk flirt, og må nu ikke lytte til tysk musik mere. Ingen kontakt med andre mænd. Ingen gå i byen med veninder, kun restauranter er tilladt. Ikke noget arbejde da jeg, hvis jeg ønsker at arbejde, skal arbejde for hans firma. De positive sider, udover vores gode periode, er at jeg trods alt går i skole og at han ikke læser mine beskeder, emails m.m.
Hjælp mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med ham. At snakke virker i hvert fald ikke, han er urokkelig da han jo mener at han har ret i alt og jeg skal adlyde og lære. Han siger heller aldrig undskyld for noget selvom jeg siger at hans ord har såret mig, men blot at det kun er godt, så jeg kan lære hvordan tingene hænger sammen og udvikle mig i den rigtige retning. Vores sexliv fungerer fint og det gør vores daglige rutine også indtil vi er uenige om noget eller indtil jeg "er irriterende" (støvsuger, stiller for mange spørgsmål etc.) Det er rigtigt nok at han sikrer mig en fremtid og sikkerhed, men er det virkelig nok til at man kan se igennem fingrene med den daglige jargon hvor man bliver manipuleret og svinet til på den måde over den mindste ting?
Kærlig hilsen, 23 årige Louise