Hvor er grænsen?

Hej

Dejligt, at der er nogen, som har lyst til at afsætte tid til at rådgive andre ung. Det er virkelig skønt.

Jeg er 19 år og har været sammen med min kæreste i tre og et halvt år, men for omkring to måneder besluttede jeg, at det ikke var noget jeg havde lyst til længere og valgte derfor at bryde forholdet. Vi har altid haft det utrolig godt sammen og har aldrig haft de store problemer. Han er den person, der kender mig aller bedst og han er enormt god for mig, men det virkede bare som om, at det var kommet til et punkt, hvor det måtte slutte. Efterfølgende har der ikke været nogen form for ubehageligheder eller nag imellem os og vi kan sagtens snakke sammen. Et stykke tid efter begyndte vi dog alligevel at se hinanden igen, også som mere end bare gode venner. To måneder efter vi slog op, kyssede jeg med en anden i byen. Da han gav udtryk for, at han ville mere stoppede det og skyndte mig hjem, hvorefter jeg bare begyndte at græde. Jeg havde det så dårligt med, hvad jeg havde gjort og kunne ikke finde ud af at se mig selv i øjnene. Selvom jeg ikke var sammen med min kæreste på daværende tidspunkt, da vi ikke havde været kærester i to måneder havde jeg stadig en følelse af, at jeg havde været utro. Jeg fortryder det enormt meget, men kan selvfølgelig ikke gøre noget ved det, jeg har jo selv været en del af, hvad der skete og må tage ansvar for det. Jeg har været sammen med min (eks)kæreste efterfølgende og vi snakker nu om, at komme tilbage til at være kærester igen. Men det fylder virkelig meget for mig, selvom det "bare" var et kys. Jeg ved selvfølgelig heller ikke om han har været sammen med andre i den tid, hvor vi havde slået op. Jeg er ikke sikker på, om det er noget jeg skal fortælle ham eller om jeg bare skal tie stille?