Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7410 svar de sidste 17 år
2014-01-13T03:03:11: 2

Brevkassespørgsmål

Hvor er grænsen?


Hej

Dejligt, at der er nogen, som har lyst til at afsætte tid til at rådgive andre ung. Det er virkelig skønt.

Jeg er 19 år og har været sammen med min kæreste i tre og et halvt år, men for omkring to måneder besluttede jeg, at det ikke var noget jeg havde lyst til længere og valgte derfor at bryde forholdet. Vi har altid haft det utrolig godt sammen og har aldrig haft de store problemer. Han er den person, der kender mig aller bedst og han er enormt god for mig, men det virkede bare som om, at det var kommet til et punkt, hvor det måtte slutte. Efterfølgende har der ikke været nogen form for ubehageligheder eller nag imellem os og vi kan sagtens snakke sammen. Et stykke tid efter begyndte vi dog alligevel at se hinanden igen, også som mere end bare gode venner. To måneder efter vi slog op, kyssede jeg med en anden i byen. Da han gav udtryk for, at han ville mere stoppede det og skyndte mig hjem, hvorefter jeg bare begyndte at græde. Jeg havde det så dårligt med, hvad jeg havde gjort og kunne ikke finde ud af at se mig selv i øjnene. Selvom jeg ikke var sammen med min kæreste på daværende tidspunkt, da vi ikke havde været kærester i to måneder havde jeg stadig en følelse af, at jeg havde været utro. Jeg fortryder det enormt meget, men kan selvfølgelig ikke gøre noget ved det, jeg har jo selv været en del af, hvad der skete og må tage ansvar for det. Jeg har været sammen med min (eks)kæreste efterfølgende og vi snakker nu om, at komme tilbage til at være kærester igen. Men det fylder virkelig meget for mig, selvom det "bare" var et kys. Jeg ved selvfølgelig heller ikke om han har været sammen med andre i den tid, hvor vi havde slået op. Jeg er ikke sikker på, om det er noget jeg skal fortælle ham eller om jeg bare skal tie stille?
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2014-01-13T19:14:24 1
Michala

Hej du, 

Selvom I ikke var kærester, da du kyssede med ham den anden, og selvom du egentlig ikke har gjort noget, du ikke ”måtte”, synes jeg faktisk, du skal fortælle din (eks)kæreste om episoden. Det lyder til, at du har rigtig dårlig samvittighed over det, og hvis det er noget, der fylder meget for dig, er det bedste, du kan gøre, at få det sagt.

Jeg synes, du skal fortælle ham præcis, hvordan det skete. Fortæl ham, hvor ked af det du var bagefter, og hvor meget du har tænkt over det efterfølgende. Det er ikke sikkert, at han synes, det er et problem, og måske vil han synes, det er lidt fjollet, at du er blevet så ked af det, men han vil sikkert også synes, at det er lidt sødt. Det viser jo, at du stadig er glad for ham, og måske egentlig ikke rigtig har lyst til at være sammen med andre(?) Uanset hvad tror jeg, at han vil sætte pris på, at du er ærlig.

Jeg håber du kan bruge mit råd, og at I finder ud af det.

Mange hilsner herfra
/ Michala

2014-01-13T22:35:14 1
Line
Hej du!

Der er nok en hel del forskellige meninger omkring din situationer - nogen vil mene, at du sagtens kan tillade dig at kysse med en anden to måneder efter, hvor andre vil mene, at det ikke er i orden. I jeres situation lyder det som om, I hele tiden har haft en form for flirt efter I brød med hinanden. Her kan man jo selvfølgelig godt sige, at det er en lidt uheldig situation, at du har kysset med en anden. Men på den anden side, så var I ikke kærester på det tidspunkt - og der var alligevel gået to måneder, siden I slog op, og efter min mening kan man ikke holde på hinanden i så lang tid efter, man har slået op. 

Nu hvor I muligvis er ved at finde sammen igen, burde du helt sikkert lægge kortene på bordet. Hvis du allerede nu har det så dårligt med det, så vil du helt sikkert få det endnu mere dårligt, hvis du går ind i et forhold med sådan en hemmelighed. Derudover er det vel også bedre at fortælle din ekskæreste, hvordan tingene ser ud, inden han muligvis selv finder ud af det på et tidspunkt. Og hvis du også selv er i tvivl, om han har været sammen med andre i den tid, I ikke har været kærester, kan det jo være, at hvis du siger, hvad du har lavet, at han også fortæller, hvis han har lavet noget. Dermed kan I gå ind i et forhold igen, hvor I har været 100 % ærlige over for hinanden. 

Jeg håber, du kunne bruge mit svar til noget :)

- Line. 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Langdistance forhold

Hej ungzone. Jeg er en transdreng og min kæreste og jeg er lige kommet sammen igen. Hun bor p...

Det var mig, der slog op, men aldrig har noget føles så forkert eller hårdt

Hej brevkasseJeg står lige nu i den situation, at jeg har valgt at gå fra min kæreste. Vi var sam...

Hjælp mig med at forstå kærlighed

Hejjeg har levet et turmult liv. er sendiagnostiseret autist, adhd, og ptsd. har dysfunktionel forho...

Ved ikke hvem jeg skal vælge

Jeg synes virkelige jeg står i et dilemma. Der er to drenge jeg holder meget af og jeg aner ikke hv...

Savnet til min ekskæreste

Hej, jeg skriver ind, fordi jeg den seneste måned har savnet min ekskæreste. Jeg slog op med ham f...

Kærestes ex

Hej jeg skriver ang at min kæreste slog op med sin eks  for snart 4 år siden. Hvor de så har...

Er det okay?

Hej brevkasse. Jeg tror godt at der er en fyr jeg har et crush på, men jeg er usikker på om det er...

I tvivl om forhold

Hej, jeg har været sammen med min kæreste i 4 år og jeg elsker ham utroligt højt. Dog er jeg på...

Jeg elsker ikke min kæreste mere?

Hej brevkasse!Jeg har i lidt tid gået og haft en følelse af at jeg ikke elsker min kæreste mere, ...

"(...) Først vil jeg gerne sige tak fordi i findes! I har hjulpet mig meget allerede!! "

- Anonym