Kære "Lise",
Det lyder til at du er blevet forelsket og tillykke med det ! :)
Jeg tror mange har det på samme måde som dig, når man er nyforelsket, fordi man lidt svæver rundt på en lyserød sky og ikke rigtigt kan tænke på andet, end den fyr man er vild med. Men jeg tror også at det er vigtigt at man forsøger med sig selv også at huske på de andre ting, der er vigtige i ens liv. Jeg synes umiddelbart det lyder til at det generer dig at du føler du er bagefter i skolen og ikke får lavet dine lektier og jeg synes også det er vigtigt at du kommer tilbage til et rytme, hvor du både har tid til din kæreste, men også til de andre ting, der er vigtige i dit liv. For at undgå at han bliver såret, synes jeg du skal tage en snak med ham, hvor du fortæller ham at du synes han er super dejlig og hvis du kunne, ville du også være sammen med ham hele tiden, men at det også er vigtigt for dig at kunne følge med i skolen. Du kan fortælle ham, at du har brug for i en periode at have nogle timer for dig selv, hvor du kan lave lektier og at i så kan se hinanden bagefter. Hvis du forklarer dig og siger at du selvfølgelig helst vil være sammen med ham, men at lektier også bare er vigtige, så er jeg sikker på at han nok skal forstå dig. Ellers hvis du har mulighed for det, hvad så med at forslå ham, at i sammen laver hver jeres lektier, et par timer, når i er sammen? Du skriver at han laver lektier og du ser film, hvad med at du så laver lektier, imens han også gør? På den måde, får i begge to lavet jeres ting og ingen bliver kede af det :)
I forhold til dit andet spørgsmål omkring generthed, tror jeg der er rigtigt mange der føler det samme som dig, men jeg tænker om du kunne prøve at tænke på, hvad det er der gør dig nervøs. Er du bange for at de andre griner, eller er du bange for at du siger noget forkert, eller hvad er det du frygter? Hvis du kan sætte ord på hvad præcis, det er der gør dig genert, er det også nemmere at overvinde det. :) Ellers er det, selvom det lyder nemt, hvilket jeg godt ved det ikke er, så er det et gammelt ordsprog, der hedder, Øvelse Gør Mester. Det bedste du kan gøre, er simpelthen at blive ved med at prøve og jo flere gange du rækker hånden op og fremlægger, jo nemmere bliver det. Og jo hurtigere man finder ud af at det slet ikke er så farligt, jo lettere bliver det også for dig at række hånden op næste gang. Jeg tænker også at du kan sætte dig nogle mål, for eksempel, at i næste uge vil du prøve at række hånden op og sige noget, 5 gange i alt. Og så kan du øge det tal for hver uge der går, så ugen efter, skal du måske række hånden op 7 gange i alt. Og på den måde, blive ved med at øve dig på at tale foran klassen og så er jeg helt sikker på at den værste generthed nok skal fortage sig, efter lidt tid!
Held og lykke med det hele!
Hilsen Charlotte Amalie