Holdt aldrig op med at elske min x, men min familie hader ham

Hej ! jeg er hele 19 år og har haft et svært forhold, hvor der var meget lykke ! og vi passede så godt sammen o hyggede os, men der var problemer pga.... han var i et hashmisbrug og var meget kristen og ham og hans venner troede jeg var besat, pga jeg konstant nægtede at blive ligeså kristen som dem. Han mente at gud ville frelse ham fra hans misbrug osv osv men til sidst blev det for meget, og jeg så ingen fremtid med ham, selvom jeg virkelig elsker ham, måtte jeg gå fra ham, ikke mindst fordi min familie heller ik brød sig om ham, da de fandt ud af han havde røg problemet. Han er god. kærlig, hjælpsom er ret drilsk og udfordrede min personlighed, så jeg voksede, ikke pga han røg, men i dagligdagen ( boede sammen ved ham ) . Men som sagt gjorde jeg det forbi og vi begge græd en hel del og det var hårdt, men jeg kunne ikke satse mit liv med ham pga hashen og det overkristne ( som skyldtes hans opvækst blandt missionære på børnehjemmet, hvor han boede som lille, pga alkoholiseret mor og "død" far ) . Der er gået 3 år og har været i et nyt forhold med en ny vidunderlig kæreste i næsten 2 år nu..... han er meget betænksom og sød og der er en fremtid med ham, samt mine forældre elsker ham og det en dejlig svigerfamilie ! Alt lyder perfekt ..... MEN føler ik vi kan tale sammen, sådan rigtigt, han irritere mig og han er altid sammen med vennerne eller mine forældre, som om jeg ik er sjov at være sammen med,,,,, føler han er så slesket og at han måske er bøsse pga den måde han snakker med andre fyre på osv.... men vil ik såre ham, eller vores familier og jeg selv har en sikker fremtid her, med god økonomi! Min x er 23 og min nuværende kæreste 22 . min x er stoppet midt i sin uddannelse og vil spille musik :P haha. min nuværende er i gang med uddannelse. Min x har længe ville have mig tilbage og jeg ham, men føler der er sket for meget, hans venner sys ik om mig, hans familie gør dog. Mine venner sys ik om ham og mine forældre hader ham og ville slå hånden af mig om jeg gik tilbage til ham. Det et kæmpe sats, men jeg savner ham ! og jeg havde det god med ham på trods af hashen og krstendommen.... hn har dog sendt mig et meter langt brev hvor han undskylder for alt og fortæller han er i behandling og takker mig for at have kæmpet for ham dengang og han ikke kunne indse det, og at han ved gud ik ville kunne hjælpe ham og han var blevet skingrede sindsyg, men han nu efter at have fået prof hjælp ser klart. hva skal jeg dog gøre !!!??? hjælp