For 3 måneder siden mødte jeg den her helt vidunderlige fyr på min uddannelse. Han blev ved med at dukke op alle mulige steder og vi begyndte at skrive sammen over snapchat.
Vi kunne tale om alt og havde det så godt sammen. Der var bare kemi mellem os.
Jeg blev VIRKELIG forelsket i ham, men havde det så dårligt med det for jeg viste, at vi aldrig kunne være sammen.
Jeg er syg og har ikke mere end omkring 5 år tilbage at leve i. Mine forældre har allerede arrangeret et ægteskab til mig og jeg stopper ude på skolen om en måned.
Så det er ret kompliceret og jeg kunne ikke få mig selv til at trække ham igennem alle de problemer, men viste at jeg måtte fortælle ham det inden det blev for seriøst.
Så en dag satte vi os og jeg fortalte ham det hele. Han græd og sagde at han aldrig havde været så forelsket i en pige før, og at han ikke kunne klare at miste mig. Han kysede mig og sagde at vi kunne klare alt så længe mig bare holder sammen.
Jeg ville så gerne tro ham, men kunne ikke, jeg viste at det var umuligt ! Hvis mine forældre fandt ud af det ville du stoppe al kontakt mellem os.
Jeg skrev et langt brev til ham, hvor jeg fortalte ham at jeg elsker ham, men det var nød til at slutte nu. Jeg lagde brevet på vores hemmelige mødested og tog grædende hjem.
Da jeg kom hjem havde jeg fåret de første 50 beskeder hvor der stod NEEEEJJJJ. DU MÅ IKKE FORLADE ! ELSKER DIG SÅ HØJT !!! KAN IKKE LEVE UDEN DIG !!!! KOM TILBAGE !!! osv..
Jeg stod nu med et valg mellem den mand jeg elsker eller min familie....
Næste dag dukkede han op foran alle med en kæmpe buket roser og chokolade... Han sagde at han ville gøre alt for mig.
Jeg græd og han kyssede mine tårer væk.
Jeg sagde at det var smukt, men det ikke ændrede min beslutning. Jeg måtte sætte han fri så han kunne komme videre.
Næste dag kom han igen og forsikrede mig om sin kærlighed. Jeg aftalte at mødes med ham i hans lejlighed.
Da jeg kom derover kyssede han mig og vi faldt om på sengen. Midt i det hele ringede min mor og jeg måtte lyve om hvor jeg var og hvad jeg lavede.
Jeg havde det så dårligt med at lyve og han kunne se på mig hvor ked af det jeg var.
Så han sagde: Jeg vil altid elske dig, men når du stopper her om en måned er alt slut mellem os. Jeg kan ikke holde ud at se dig ked af det og jeg ved hvor vigtig din familie er for dig, du skal bruge din tid hos dem og glemme mig.
Jeg kan aldrig glemme ham !!! men jeg ved også at det var sandt det han sagde.
Jeg sagde at jeg ikke kunne holde ud kun at have ham i en måned, så det var bedre hvis vi bare stoppede nu, for elleres ville ingen af kunne give slip når tiden kom.
Han sagde at han ville gøre det for min skyld.
Han fulgte mig ud og kyssede mig en sidste gang og bad mig passe godt på han hjerte :´(
Jeg gik fra ham og tog endnu engang grædende hjem.
Vi aftalte at vi skulle slette hinandens nummer og snapchat, for elles kunne vi blive fristede til at kontakte hinanden igen og det ville bare give mere smerte...
De sidste to døgn har jeg bare ligget i min seng og grædt. Elsker ham så meget og kan ikke klare tanken om aldrig at se ham igen.
Jeg ved ikke vad jeg skal gøre, føler mig så ulykkelig og er bange for at bruge den tid jeg har tilbage forkert, men samtidig bange for at miste min familie...
DET HELE ER SÃ… KOMPLICERET !!!!
Glad for at kunne komme af med alt det der går og tynger mig !
Hilsen Den Ulykkelig Pige
